Præsentation af materialesamlingen
I denne designudfordring beskrives en række bud på, hvordan biblioteket med fordel kan arbejde med at dosere og præsentere sine materialesamlinger med fokus på særlige funktioner og zoner.

Biblioteket skal præsentere sin analoge og digitale materialesamling så overskueligt, tilgængeligt og attraktivt som muligt. Ud over at overraske og inspirere skal de udstillede materialer også sættes ind i en kontekst, så der skabes synlige sammenhænge, tematiseringer og underopdelinger. Og der skal løbende luges ud og fornyes i samlingerne i en balancegang mellem bredde og dybde i alle samlinger, bibliotekets prioriteter og brugernes dom = i hvilket omfang bliver materialerne udlånt?
Det er vigtigt, at biblioteker i forbindelse med deres planlægning og rumudnyttelse i forbindelse med præsentationer af de forskellige materialesamlinger, allerede fra start overvejer, hvordan de pågældende arealer i biblioteket kan udnyttes til andre funktioner i forbindelse med overgangen til nye teknologier.
Præsentationen af materialerne skal på en gang understøtte, at mere målrettede brugere selv kan finde frem til de materialer, de søger, og at ’græssende’ brugere med tid på hånden får inspiration til nye oplevelser. I princippet udelukker det ene ikke det andet: Den mere målrettede bruger kan også lade sig friste af det uventede, og den shoppende, søgende bruger kan føle sig mere tryg i en overskuelig indretning.
Den store udfordring er naturligvis at finde frem til de præsentationsformater, der sikrer, at bibliotekets materialer har appel og præsenteres allermest overskueligt og inviterende.
Tilgangen til præsentationen af materialer afhænger i høj grad af hvilken funktion, biblioteket ønsker at understøtte eller hvilke behov en given rum/funktion sammenhæng vil imødekomme. Høje reoler, tæthed af tematiseret materiale, klassisk alfabetisering osv. understøtter videnstilegnelse. Dette designgreb er derimod næppe fremmende ift. en anden vigtig intention om at skabe attraktive rammer for uformelle eller formelle møder. Og dette taler for en zonering af biblioteket, hvor præsentationen af materialesamlingen varieres og gradueres i tyngde og antal.
Materialesamlingen i bibliotekets læringsrum
Skab overskuelig tilgang til materialer inden for afgrænsede, let genkendelige tematiske områder. For at understøtte intentionen om biblioteket som læringsrum i den klassiske betydning som videnstilegnelse er det mindre vigtigt at invitere til overraskelser ved at præsentere få titler med høj visuel overskuelighed og 'lade forsider og titler sælge' end det er at sikre tilgang til mange titler og materialer.
Skal læringsintentionen understøttes taler meget for en stramt struktureret inddeling af bibliotekets materialer i tematiserede samlinger. Hér kan høje reoler med meget materiale suppleres af attraktive arbejdsstationer for mindre grupper og solister. Og her kan de høje reoler fungere som rumdelere.


Materialesamlingen i bibliotekets performative rum
Materialerne tæt på bibliotekets værkstedsfaciliteter kan oplagt være tematisk tilpasset de aktiviteter som udspiller sig i værkstederne. Et kreativt værksted for børn kan tilbyde en række 'gør det selv bøger' til inspiration.


Materialesamlingen i bibliotekets møderum
Materialer som samspiller med bibliotekets intention som møderum skal spille en mere sekundær rolle. Det kan være en lav reol eller en 'quick reader' boks med nyere spændingslitteratur, opdaterede tidsskrifter, kulturkalendere o.lign. placeret i bibliotekets café. Det kan være bogkasser, der rykker ud og tilbydes publikum, som opholder sig udenfor i bibliotekets transzone.


Materialesamlingen i bibliotekets inspirationsrum
Præsentationen af bibliotekets materialesamling skal inspirere og invitere til oplevelser - tag mig, læs mig, lyt til mig! Men på stadig flere biblioteker kan man låne og aflevere materialer uden personalets mellemkomst. Derfor er det værd at overveje, om noget af bibliotekets materialesamling - eksempelvis udvalgt materiale om dyr og fauna - skal flytte ud af biblioteket og i stedet tilbydes som udlånsmateriale på Zoologisk Museum, i Zoologiske haver, Naturama o.lign.

Præsentation af materialesamlingen i de forskellige zoner
- Transzonen – flyt materialer ud i byrummet – det nære eller det fjerne. Spotmobilen, strandbiblioteket, bibliotekscaféen med bogkasser o.lign.
- Ankomstområdet – præsentation af nye titler, høj aktuelle emner, kulturkalender mm. Titler med kort udlån. Floor walking bibliotekarer som oplevelsesguider.
- Fællestorvet – Her er mange muligheder for tematiske koblinger og samspil i præsentationen af materialer. Ønskes overskuelighed og høj transparens i rummet er det oplagt at arbejde med lav reolhøjde. Ønskes mindre rum i rummet, hvor besøgende kan finde ro og trække sig lidt tilbage fra fællesskabet kan omvendt arbejdes med højere reoler som rumdelere.
- Materialesamlingerne – her fylder materialerne meget. Men det er oplagt at mixe mellem appetitvækkende forsider, præsentationer af nye materialer og titler og så tilgangen til de mange titler inden for veldefinerede, genkendelige tematisk afgrænsede felter.
- Studiezonen – her fylder materialerne mindre. Er der tale om store biblioteker, er det oplagt at organisere samspillet mellem materialer og studiearbejdspladser i tematiske afdelinger: Samfundsfagene organiseret som et tematisk område, sprogfagene som et andet, kunst og musik som et tredje. Er der tale om mindre biblioteker handler det om at skabe attraktive studiearbejdspladser ved eksempelvis at udnytte kantningen af rum – etablering af højborde med opkoblet pc-udstyr.
Læs mere om bibliotekets zoner her.
Bidrag selv på Facebookgruppen
Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan man kan arbejde med at dosere og tilpasse sin præsentation af materialesamlingen i bibliotekets forskellige rum og zoner, eller har du kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.
08. jun 2016 kl. 15:18