Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Artiklen er forfattet af Henrik Jochumsen, lektor ved Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet.

I løbet af de seneste år er firerums-modellen blevet et meget anvendt redskab blandt både biblioteksprofessionelle og arkitekter og designere, der beskæftiger sig med biblioteker. Det gælder i forbindelse med etablering af nye biblioteker, forandringer af eksisterende biblioteker og i forbindelse design og indretning af enkelte biblioteksrum. Modellen bliver også brugt til at illustrere og forklare aktuel biblioteksudvikling eller fremtidige biblioteksplaner over for både borgere og politikere.

Siden modellen blev lanceret har den særligt medvirket til, at begrebet om ”det performative biblioteksrum”, der beskriver biblioteket som rum for kreative aktiviteter, innovation og samskabelse, i dag indgår som en helt naturlig del af forestillingen om et tidssvarende bibliotek. Firerums-modellen bliver ikke kun anvendt i Danmark, men sætter også sit præg på den internationale biblioteksdebat og -udvikling. Den udbredte brug af modellen hænger sandsynligvis sammen med to forhold: For det første opfylder modellen et stort behov for et fælles sprog og en fælles referenceramme i forbindelse med biblioteksudvikling -byggeri og -indretning. For det andet betyder modellens enkle grafiske udtryk (et kvadrat og fire cirkler), at bibliotekets mange – og meget forskellige funktioner – bliver umiddelbart overskuelige og hermed også lettere at formidle, diskutere og prioritere imellem.

Firerums-modellen er udviklet af: Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen. Illustration fra Århus Bibliotek.

Baggrund

Firerumsmodellen blev oprindeligt udviklet i forbindelse med rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet, der udkom i 2010. Det var hensigten, at modellen skulle tage udgangspunkt i de udfordringer, som bibliotekerne står over for i videns- og oplevelsessamfundet. Samtidigt skulle modellen synliggøre de potentialer som bibliotekerne har for at opfylde nye eller ændrede behov hos borgerne. Derfor er modellen både et analyse- og et udviklingsredskab. Blandt helt centrale udfordringer for bibliotekerne er digitalisering, den store konkurrence fra stadigt flere kultur- og oplevelsestilbud og de ændrede mønstre i brugen af biblioteket. Nye behov hos borgerne kan blandt andet relateres til det at kunne være sammen med andre i ikke-kommercielle mødesteder, til at blive inddraget og skabe noget sammen med andre og til at kunne lære og udvikle sig gennem hele livet. Grundlæggende afspejler modellen, at biblioteket bevæger sig bort fra primært at fokusere på samlingen af materialer. I stedet bliver biblioteket i stadig højere grad et rum for formidling af kultur og litteraturrelaterede oplevelser, et rum, der understøtter digital dannelse og livslang læring, et rum for møder mellem mennesker på tværs af generationer, køn og etnicitet og et rum, der giver borgerne mulighed for at deltage og selv være skabende og innovative.

Fokus og mangfoldighed

Firerums-modellen i anvendelse på Roskilde Bibliotek. Illustration: Roskilde Bibliotek.

Som det fremgår, opererer modellen med fire overordnede mål for folkebiblioteket: Erkendelse/erfaring, Empowerment, Engagement og Innovation. To af disse mål, nemlig Erkendelse og Empowerment har tydelige referencer til folkebibliotekets klassiske værdier som oplysning, dannelse og social mobilitet. De to andre mål, nemlig Engagement og Innovation peger i højere grad frem mod nye værdier, der knytter sig til f.eks. social kapital, sammenhængskraft i lokalsamfundet og muligheden for at borgerne kan tilegne sig nye kompetencer, der kan modsvarer en verden under konstant forandring.

Modellen udtrykker også, at mangfoldige, og meget forskellige bibliotekstilbud, kan være del af de forskellige rum, uden at biblioteket behøver miste hverken sit fokus eller sin identitet. Hensigten med modellen er netop at danne udgangspunkt for diskussion og mangfoldighed og ikke at være én fælles skabelon: One size don’t fit all. Ovenfor ses et eksempel fra Roskilde Bibliotek på, hvordan modellen på er indgået i sin egen form i den lokale biblioteksudvikling.

De fire rum

I det følgende vil modellens fire forskellige rum blive beskrevet. Det er vigtigt at understrege, at den konkrete prioritering og udfyldelse af de enkelte rum altid vil ske med udgangspunkt i det lokalsamfund, som biblioteket er en del af.

Inspirationsrummet
Dette er rummet for meningsfulde oplevelser. Inspirationen kan ske gennem alle medier (analoge såvel som digitale) og gennem alle forskellige genrer. Inspirationsrummet skal også gerne inspirere borgerne ud over de vante valg. Biblioteket har altid været et rum for inspiration, hvad enten det har været knyttet til læring og oplysning eller til fritidsaktiviteter og underholdning. Gennem de senere år har der dog været behov for at gentænke biblioteket som rum for inspiration i forbindelse med udfordringerne fra det såkaldte oplevelsessamfund.

Kulturinstitutioner er i dag i en intensiv konkurrencesituation. Som en følge heraf er begreber som oplevelse, story-telling og ekspressiv formidling blevet væsentlige – også for biblioteket. Udviklingen betyder blandt andet, at der i dag er et stort antal events, arrangementer og aktiviteter på biblioteket, og at de gerne foregår i samarbejde med forskellige partnere fra lokalsamfundet. Dette stiller krav om et nyt åbent og fleksibelt design af biblioteket, der giver plads til arrangementer og oplevelsesorienterede og inspirerende formidlingsaktiviteter. Biblioteket kan også i sig selv være en oplevelse i kraft af indretning, farvevalg, iscenesat design og på denne måde opfordre til leg, overraskelse og nye måder at anvende biblioteksrummet på. Det er i dag også en voksende bevidsthed om, at oplevelsespotentialet bliver større, når brugerne er aktivt involverede. Derfor er det vigtigt, at biblioteket understøtter og giver rum for f.eks. læsekredse, lytteklubber og lignende aktiviteter.

Atriumgården på Aalborg Hovedbibliotek er med sine kreative designvalg indrettet til ro og fordybelse. Foto: Peter Søholm Simonsen, Aalborg Hovedbibliotek


Møderummet
I et segmenteret samfund er det vigtigt, at man kan møde mennesker, hvis værdier og interesser er andre end ens egne, sådan at man selv kan blive udfordret og udvikle sig. Biblioteket som møderum er et åbent offentligt rum, hvor man både kan møde de, der ligner én selv og ikke mindst de, der er anderledes end én selv. Møder mellem mennesker har til alle tider fundet sted på biblioteket, men den tiltagende udvikling i retning af bl.a. et multikulturelt samfund har sat fokus på steder, hvor møder mellem mennesker kan skabe fælles forståelse og samfundsmæssig sammenhængskraft. I forbindelse med biblioteket som møderum omtales ofte begrebet ” det 3. sted”, der er et sted, hvor folk uforpligtigende kan mødes uden for hjem og arbejde. Et andet begreb er ”lavintensivt mødested”, der signalerer, at vi har mulighed for at møde mennesker, der er anderledes end os selv, modsat de cirkler vi som oftest færdes i. For at biblioteket kan fungerer optimalt som møderum kræver det fokus på rum, hvor man kan opholde sig, og som kan understøtte mødet med andre – både i form af tilfældige møder og i form af mere organiserede møder, hvor emner og problemstillinger kan blive diskuteret. Derfor bør der både tænkes i rum for tilfældige møder i små intime opstillinger, i lounge arealer med avislæsning og caféfaciliteter og i rum for større og mere organiserede møder, hvor emner og temaer kan blive belyst og debatteret i fællesskab.

Lounge-areal på Herning Hovedbibliotek. I de mindre sofagrupper, er der mulighed for både arrangerede og tilfældige møder mellem borgerne. Foto: Thomas Mølvig
Møderummet faciliterer også organiserede møder til fælles oplysning og refleksion. Her et foredrag på Gentofte Hovedbibliotek. Foto: Leif Bolding, www.boldings.dk


Læringsrummet

Læringsrummet er rummet, hvor børn, unge og voksne kan opdage og udforske verdenen og samtidig øge deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til viden og information. Biblioteket er både et rum for uformel læring og et rum, der understøtter de formelle uddannelsesinstitutioners læring. Fokus på biblioteket som læringsrum er tiltaget væsentligt gennem de senere år. Det hænger bl.a. sammen med, at den digitale udvikling og den øgede globale konkurrence understreger betydningen af livslang læring. Hertil kommer, at folkeskolereformen fra 2014 har betydet, at samarbejdet mellem biblioteket, skolen og andre uddannelsesinstitutioner er blevet et væsentligt indsatsområde. Styrken ved biblioteket som læringsrum er, at læring foregår som en dialogorienteret proces, der tager udgangspunkt i brugernes egne oplevelser og deres egne læringsbehov i et uformelt læringsrum. Ud over at give adgang til information og viden analogt såvel som digitalt er det vigtigt, at biblioteket understøtter læring ved at have tilstrækkeligt med studiepladser og plads til gruppearbejde og samtidigt giver rum for f.eks. lektiecafeer og åbne kurser. Hertil kommer, biblioteket skal være særligt opmærksom på unges behov for mere oplevelsesorienteret læring gennem interaktive og sociale læringsmønstre.

Studiepladser med plads til undervisning eller gruppearbejde på BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Foto: Adam Mørk


Det performative rum

På samme måde som vi ofte taler om, at biblioteket har gennemgået en udvikling ”from collection to connection” taler vi også om en bevægelse ”from collection to creation”. Biblioteket som performativt rum er et udtryk for denne bevægelse. I det performative rum kan brugerne sammen med andre blive inspirerede og få mulighed for selv at skabe nye kreative udtryk eller innovative løsninger. I det performative rum kan brugerne også få adgang til redskaber og materialer, der understøtter de kreative aktiviteter, og de kan om muligt få støtte af professionelle kunstnere, designere, multimedieudviklere mv. Endelig kan det performative rum også være en platform for at formidle, publicerer og distribuere brugernes arbejde og produkter og således fungere som scene for deres forskellige aktiviteter. At biblioteket er et performativt rum er egentlig ikke noget nyt, da bibliotekerne også tidligere har dannet ramme om forskellige værkstedsaktiviteter. Men nye generationer af såkaldt digitalt indfødte har medvirket til, at brugerinddragelse, brugerdreven innovation og i det hele taget en bevægelse fra at være passiv modtager til at være aktiv medskaber nu også har sat markant præg på bibliotekerne. Konkret kan biblioteket som performativt rum understøttes og udvikles ved at give plads til forskellige mere uformelle værkstedsaktiviteter eller i form af deciderede makerspaces og fablabs på biblioteket.

Makerspace på Vordingborg Bibliotek. Her er rum for kreativitet, samvær og medskabelse, når der stilles materialer og redskaber til rådighed, og biblioteket bliver både værksted og udstillingssted. Her er en ung mand i fuld gang med øvelser fra den lærebog der følger med bibliotekets Arduino-sæt. Foto: mh-foto.nu

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)