Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Vesthimmerlands Bibliotekers forvandling på et lille budget

I samarbejde med den lokale produktionsskole har Vesthimmerlands kommunes biblioteker vist vejen for, hvordan Modelprogrammets værktøjer kan bruges til på et lille budget at forvandle et mindre lokalbibliotek. Resultatet er et nyt udtryk, tilfredse brugere og et fleksibelt bibliotek med mange nye muligheder.

Forandringer på et lille budget

Aars Bibliotek, et mindre lokalbibliotek i Vesthimmerlands kommune, har i 2015 arbejdet intensivt med Modelprogrammets principper og værktøjer, for at udvikle et indretningskoncept udført på et lille budget og baseret på fleksibilitet og antiinstitutionalisering. Med kun 644 m2 fordelt i ét stort rum, et begrænset budget og et princip om at holde biblioteket åbent gennem hele forløbet var der nok at tage fat på, da nyindretningen påbegyndtes.

Det eksisterende Aars Bibliotek havde reoler så langt øjet rakte og dermed minimal plads til aktiviteter, foruden møbler samlet sammen over en lang årrække uden øje for et ensartet udtryk. Med andre ord: Et klassisk eksempel på et biblioteksrum, der er indrettet på samlingens præmisser. 

Projektet ’Hack dit bibliotek’ er opstået ud fra et ønske om at være et biblioteksrum for mennesker og med plads til de mange nye funktioner, som biblioteket gennem en årrække har arbejdet med - inspireret af 4-rumsmodellen. Desuden har projektet haft som mål at give inspiration til andre biblioteker ved at vise, at Modelprogrammets tanker ikke forudsætter millionbevillinger eller nye biblioteksbyggerier men kan eksekveres på et begrænset budget.

Oversigt til brugerne over det ny biblioteks områder og zoner. 

Lokal forankring

Projektet har særligt fokus på at sikre lokal forankring gennem samarbejde med Produktionsskolen Kongshøjgaard, Vesthimmerlands Kommunes Center for Kompetence og Afklaring samt inddragelse af bibliotekets brugere. 

I løbet af indretningsperioden hjalp eleverne fra metallinjen og tekstlinjen på produktionsskolen Kongshøjgaard med praktisk arbejde på biblioteket.

 

 

 

 

  

  

Produktionsskolen Kongshøjgaard hjælper elever med at komme tættere på jobmuligheder og uddannelse, og hovedideen med samarbejdet var at skabe en undervisningscase for metal- og tekstillinjen, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med en type opgave, de senere kan møde efter endt uddannelse. Ligeledes opstod et samarbejde med Center for Kompetence og Afklaring for at tilknytte ledige unge.

Udover Produktionsskolen Kongshøjgaard var designer Anne Halskov involveret fra projektperiodens start. Anne Halskov stod for det visuelle udtryk og design, mens Produktionsskolen Kongshøjgaard stod for den praktiske udførsel og konstruktion.  

Fra projektperiodens start blev bygget en biblioteksbyggeplads, hvor nyheder løbende blev publiceret for at sikre åbenhed og involvering af brugerne i hele indretningsprocessen.

Foruden disse samarbejder, blev projektet sikret lokal forankring gennem en målrettet dialog med brugerne og løbende involvering i form af interviews, idégenerering, inputs til forbedringer og afstemninger. 

Brugerne blev opfordret til, at sætte en seddel under netop den bil de mente, børnebiblioteket skulle købe.

Brugernes behov

Brugerne blev bedt om at skrive deres tanker om bibliotekets gamle indretning ned. Brugeren skulle skrive en rød seddel og sætte op på dét sted på biblioteket, han eller hun mindst kunne lide. De grønne sedler skulle sættes op på brugerens yndlingssted. Til sidst blev sedlerne samlet sammen og gav inspiration til nyindretningen. Her ses et eksempel på en seddel om en brugers oplevelse af avislæseområdet. 

Første trin i transformationen af biblioteksrummet var at få en klar idé om, hvilke behov brugerne har, som baggrund for at udpege forbedringspotentialer. Brugerundersøgelserne viste flere konfliktpunkter, som primært kunne adresseres minimal plads til udfoldelse og brugergruppers uhensigtsmæssige placering i forhold til hinanden.

Undersøgelserne viste desuden, at brugernes bevægelsesmønstre var koncentreret i en trekantsrute og at biblioteket havde flere uudnyttede områder. Der var altså behov for at tænke rummet anderledes for at optimere udnyttelsen af de relativt få kvadratmeter.

Her ses en oversigt over hvordan brugerne færdes på biblioteket. 

Ved at tage udgangspunkt i Modelprogrammets zoner lykkedes det at funktionsopdele biblioteket og minimere konfliktpunkterne. Samtidig var der behov for en prioritering af, hvordan kvadratmeterne blev udnyttet. Som konsekvens heraf blev alle materialer stillet kompakt for at frigive kvadratmeter, der imødekommer ønsket om nye aktiviteter og flere sidde- og studiepladser. Rummet er altså tænkt ud fra brugernes behov frem for samlingen. 

En ny biblioteksoplevelse

Nyindretningen har givet udslag på besøgstallet fra første dag. Et faldende besøgstal blev vendt til en stigning på 5 procent. Derudover opholder flere brugere sig på biblioteket i længere tid, ligesom der også er kommet nye brugergrupper til.

Pop Up Eksperimentariet som efter nyindretningen kan afholdes på biblioteket. 

I brugernes evaluering af nyindretningen er det særligt det æstetiske udtryk, der bliver fremhævet. Brugerne har en oplevelse af, at biblioteket virker større, at det er blevet mere lyst, at stilen er hjemlig og at biblioteket er blevet mere overskueligt. Særligt fremhæves tre indretningsforhold: 1) rummet for børn og børnefamilier er blevet bedre, 2) de unge er glade for at have deres eget rum og 3) opdelingen af biblioteket i zoner giver stor overskuelighed.

Nyindretningen giver plads til en større variation af aktiviteter og målgrupper, hvilket ligger i tråd med Modelprogrammet og 4-rumsmodellen. Dette ses først og fremmest i den fleksible udnyttelse af Torvet, hvor aktivitetsniveauet er steget, og der er blevet plads til nye arrangementstyper, som ikke før kunne afholdes i biblioteket.

Læsequiz i efteråret 2015. Det er ikke en ny aktivitet, men der er efter renoveringen meget bedre rammer til at afholde den slags aktiviteter.

Indretningsgrebene er enkle, men effektfulde: De mørke murstensvægge er malet hvide, huskonstruktionerne giver rum i rummet og størstedelen af møblerne er på hjul.

Kompaktopstillingen i materialezonen medfører både frigivelse af kvadratmeter, men bibeholder samtidig stemningen fra det klassiske bibliotek. Her er bøger, så langt øjet rækker, og en sofagruppe gør det naturligt at slå sig ned mellem reolerne. 

Hovedidéen i designkonceptet er ”byen i biblioteket”, hvilket ses i de mange huskonstellationer og navngivningen af zonerne. Huskonstruktionerne består af metal og træ, som understreger det antiinstitutionelle udtryk, ligesom hovedparten af møblerne er på hjul, så biblioteket er nemt at ændre efter aktiviteternes og brugernes behov.

Torvet er bibliotekets multifunktionelle hjerte, hvor alt kan ske. Rummets fleksibilitet giver den høje funktionsværdi, således at rummet både kan være til glæde for de faste avislæsere og på få minutter kan danne ramme om 100 mennesker til et foredrag. Her er der gang i seniorliv på valgfag, hvor ældre inviteres til at afprøve lokale tilbud. Seniorliv på valgfag er en del af udviklingsprojektet ”Småt brændbart”.

Legepladsen er blevet børnefamiliernes opholdssted med bedre bevægelsesmuligheder og plads til leg, og hvor de forskellige siddepladser inviterer til fordybelse for både små og store grupper af børn. 

Værkstedet er blevet udbygget og tilbyder det nyeste inden for teknologi. Her er lange arbejdsborde med mulighed for at skabe alt fra eget T-shirttryk til 3D-print.

Gamerrummet er de unges rum, hvor de sidder på rad og række og spiller computer og PlayStation i skyggen af skylinen på endevæggen. Et rigtigt spillerum, hvor fællesskabet og spilleglæden er i højsædet. 

Bibliotekets egen designer har tegnet mange illustrationer, og den genkendelige streg går igen overalt, hvilket giver udtrykket signaturværdi i sin personlighed og humor. Illustrationerne er lavet på værkstedets vinylskærer. Illustrationerne er altså fleksible og kan tages ned fra væggen og ændres ved at tegne/skrive noget andet.

Med nyindretningen har biblioteket fået mere personlighed, identitet og humor, og er blevet til et sted, hvor alt kan ske. Projektet har skabt så gode resultater på Aars Bibliotek, at konceptet nu udrulles til kommunens tre øvrige biblioteker i 2016.

18. sep 2017 kl. 14:03

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)