Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Case: Malmø Stadsbibliotek

Introduktion

Stadsbiblioteket, placeret i Slotsparken på Regmentsgatan, er hovedbibliotek i Malmø. Det er Nordens største folkebibliotek målt i areal er det 14.000 m². Biblioteket består af to sammenbyggede dele, John Smedbergs historicistiske bygning, 'Slottet', der egentlig er bygget som museum, men som i 1946 blev ombygget til Stadsbibliotek. I 1997 indviedes den nye del, tegnet af Henning Larsen, der består af to dele, 'Lysets kalender' en stor kubisk bygning med glasfacade mod parken, og ’Cylinderen’, der forbinder de to bygninger og fungerer som indgangsparti med café m.m. Biblioteket har siden indvielsen fungeret som et slags ikonbibliotek i kraft af sin størrelse og mange nyskabende aktiviteter. 

Et stadsbibliotek i en multikulturel by

Malmø har som by en markant multikulturel profil. 38 pct. af de godt 300.000  indbyggere er første eller anden generationsindvandrere. Der tales 150 forskellige sprog i byen fordelt på 170 nationaliteter. Desuden er halvdelen af befolkningen under 35 år, og der er 45.000 børn under 12 år. Der er flere områder i byen, der har ghettokarakter, bl.a. Rosengården med over 20.000 indbyggere. For byen gælder også, at den gennem de seneste årtier har ændret sig fra markant industriby til at have en klarere profil som kultur- og uddannelsesby, med bl.a. Malmö Högskola.

Vigtige designgreb ifm. ny-indretning

Biblioteket er blevet nyindrettet i de seneste år med hovedvægt på at skabe oplevelsesrum, der indbyder til at opholde sig i biblioteket og bruge andre tilbud end lån af materialer. Selvom udlån af skønlitteratur i 2011 er steget med 11 pct. og børneudlånet med 21 pct., så er det øvrige udlån af trykte materialer faldet markant.

Hovedidéen i nyindretningen er at gøre ’Slottet’ til område for fakta, læring, nyheder og debat. Hvor der før var tæt pakket med reoler, kan der nu ses studiepladser, siddepladser af forskellig art, en lille scene med plads til arrangementer til 70 deltagere. ’Lysets kalender’ gennemsyres af ’open space’, det er blevet ramme for skønlitteratur, musik, film, tv-spil, kunst og arkitektur. Her er ændringen til oplevelsesrum også sket ved at sætte en stor del af reolerne på hjul, så salen kan forvandles til et performancerum med plads til 650 deltagere.

Ljusets Kalender i Malmø Stadsbibliotek, Kultursal og bibliotek i ét. Foto: Stadsbiblioteket Malmø

Dette greb er fulgt op med en voksende program- og arrangementsaktivitet, hvor ’International Forfatterscene’ er flagskibet. International Forfatterscene samarbejder med mange parter. Malmø Stadsteater er fast partner på stort set alle arrangementer. Kulturhuset i Stockholm er en anden vigtig samarbejdspartner og også Det Kongelige Bibliotek i København udgør en vigtig samarbejdspartner. Endelig er et tæt samarbejde med forlagene en hjørnesten for ”International Forfatterscene”.

Paul Auster sætter ny publikumsrekord for Stadsbibliotekets Internationale Forfatterscene. Foto: Stadsbiblioteket Malmø

Balagan - børnenes bibliotek

Balagan er Malmø Stadsbiblioteks nye fysiske og digitale sted for de 9-12-årige, som er skabt i en proces med inddragelse af mere end hundrede børn fra målgruppen og i samarbejde med indretningsarkitekt og nyuddannet interaktionsdesigner. Balagan er designet med blik for at skærme børnene mod adfærdsregulering fra andre brugere af biblioteket. Det er indrettet tæt på bibliotekets center med adgang fra det centrale trafikstrøg, men udgør samtidig en selvstændig rumlighed. 

Man skal tage skoene af, før man går ind. Hvor barfodszonen starter, markeres tydeligt med en flydende rumdeler. Men derfra er der lagt op til minimal regulering. Derfor kan støjniveauet ifølge bibliotekaren godt blive lidt højt, når mange børn bruger Balagan, men rummet tilbyder mange muligheder for at søge de små rum i det store.  Læring og leg er uadskillelige, derfor kan man kan blandt andet klatre i reolerne.

Børnene i Balagan kommer fra mange forskellige kulturelle baggrunde. For at skabe genkendelighed og sikre at alle kan se sin kultur repræsenteret, er der i et særligt rum til stille fordybelse eller højtlæsning i små grupper afdeling, hvor børnene i loftet kan finde tekster fra bøger på deres modersmål blandt hundredvis af tekster på andre sprog.

Indretningen og ydelser i Balagan er i høj grad baseret på dialog med børnene – bibliotekets brugere. Som et rumligt og indretningsmæssigt eksempel på, hvor stor vægt Balagan lægger på denne dialog, er indrettet 'Ministeriet'. Et særligt rum, hvor vigtige ønsker og behov børnene har i forbindelse med deres Balagan kan diskuteres og nye ønsker og behov formuleres. En plads ved bordet er åben for alle, der ønsker at engagere sig. 

Livslang læring i Lärcentrum

Stadsbibliotekets Lärcentrum er et projekt, der skal understøtte livslang læring på brugernes præmisser. Målet er først og fremmest tilvejebringelse af fysiske rammer og vejledning til læring. Der er langt vægt på gode it-faciliteter og lange åbningstider syv dage om ugen og en bemanding med bibliotekarer og pædagoger.

Lärcentrum samarbejder med voksenundervisningstilbud og diverse uddannelsesinstitutioner, men er tænkt og fungerer også som et frit center for alle. Der er i gennemsnit knap to hundrede brugere om dagen. Typiske aktiviteter er informationsøgning, websurfing, dokumentprint, cv-skrivning og udarbejdelse af jobansøgninger samt egentligt studiearbejde.

Men Lärcentrum byder også erhvervslivet inden for. Open Office handler om at invitere lokale virksomheder til at bruge biblioteket som arbejdsrum for en begrænset periode og åbne op for dialog med bibliotekets andre brugere af Lärcentrum. Det tilbyder lokale virksomheder mulighed for at etablere en midlertidig arbejdsplads i regi af Lärcentrum, som kan fungere som både testbed og kreativt værksted.

Lärcentrums pc-arbejdsstationer er meget populære og bruges til allehånde formål. Foto: Stadsbiblioteket Malmø

Transzonen - rummet mellem biblioteket og byen

Et element i bibliotekets strategi for det fysiske rum er ’at expandera mötesplatsen’  ved at øge åbningstider, øge bibliotekets rum ud i parken omkring biblioteket og ’i borgernes hjerter’ ved at skabe støre deltagelse og mere engagement. Målet er bredere og øget benyttelse, at undgå at biblioteket bliver et nichetilbud til en minoritet, men derimod at skabe en ægte bred og samlende virksomhed for hele byen.

Transzonen, et område udenfor biblioteket i Slotparken som biblioteket arbejder med som forlængelse af biblioteket med legeplads, mødested, faciliteter til udendørsarrangementer m.v.  Arrangementer som parkour inde og ude trak mere end 2000 deltagere med arrangementer både ude og inde i biblioteket med opvisning af færdigheder som tricking, breakdance, parkour og freerunning. Transzonen er en prioriteret aktivitet, men endnu ikke udfoldet i et omfang, som konceptet rummer potentiale til. 

18. sep 2017 kl. 13:39

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)