Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Gilleleje Bibliotek

Foto: Per Ransdal Hansen

Kulturel synergi i samspillet med lokale kræfter i Kulturhavn Gilleleje

I 2016 flyttede Gilleleje Bibliotek til Kulturhavn Gilleleje, et nybygget kulturhus ved havnen i Gilleleje i Nordsjælland. Gillelejes indbyggertal er 6.633 (2017). Huset rummer foruden byens bibliotek også biograf og restaurant, men har desuden plads til udstillinger, musik- og teaterarrangementer samt møder og debatter. Den lokale turistforening har også hjemme i huset.
Bygning og drift af Kulturhusets aktiviteter - bortset fra biblioteket og restauranten - er gjort mulig gennem en lokal, privat økonomisk investering (Gilleleje Brugsforening) og en daglig arbejdsindsats ydet af en gruppe på mere end 220 frivillige og en ansat koordinator.

Kulturhuset udgør anden etape af et byggeri i tre trin, der foruden kulturhus skaber rum til boliger og private virksomheder – herunder forretninger.
Huset drives med udgangspunkt i en filosofi om samarbejde og samskabelse, på en sådan måde, at større aktiviteter og events bliver afspejlet i alle husets tilbud. Til et event med Cuba-tema indgik bl.a. cubansk musik, cubansk mad og en demonstration af cigarrulning.

Organisering og økonomi

Det overordnede ansvar for kulturhusets økonomi og drift ligger hos en fond stiftet af Gilleleje Brugsforening. I det økonomiske fundament for kulturhuset indgik en aftale med Gribskov Kommune om at flytte Gilleleje Bibliotek til kulturhuset i en aftalt årrække. Biblioteket har plads i brugsforeningens bestyrelse. Kulturhusets samlede økonomi forventes først på sigt at hvile i sig selv, på trods af den store frivillige indsats i planlægning og drift af husets aktiviteter.

Fysiske rammer

Skovhus Arkitekter står bag udformningen af kulturhuset, der består af en bygning i to etager og ét stort rum, foruden biografens to sale, toiletterne og restaurantkøkkenet.
Udvalgte arkitektoniske elementer går igen både ude og inde. Den sorte farve er f.eks. gennemgående, men indtrykket er lysnet af lodrette lister i Superwood - en betegnelse for en specialimprægneret gran. Det bidrager også til husets lyse indtryk, at der overalt er arbejdet bevidst med lyssætningen for at undgå en søvnig og institutionspræget belysning.

 Den store trappe forener de to etager og danner samlingspunkt i det åbne rum. Foto: Per Ransdal Hansen

Samarbejde mellem frivillige og ansatte giver synergi

Åbningstiderne i hele huset er fra 7 morgen til ca. 22 aften, når den sidste film i biografen er færdig.
Den lange åbningstid er mulig på grund af den store indsats fra de frivillige. Hovedparten af de frivillige er pensionister med vidt forskellige baggrunde og netværk, som kulturhuset kan trække på til arrangementer og udstillinger. De frivillige er tilknyttet emnegrupper med hver sin tovholder, der indgår i samarbejde og koordinering på tværs i huset. Antallet af grupper varierer, men har på intet tidspunkt været under 10.
En sekretariatsgruppe hjælper den ansatte koordinator. Andre grupper er f.eks. Debatforum, Musik- og Udstillingsgrupperne, Børnegruppen med biblioteket som tovholder samt indtil flere biografgrupper. Opgaverne fordeler sig på både forberedelse af aktiviteter og vagtdækning, når aktiviteterne finder sted.
Ansatte fra biblioteket indgår i de grupper, der arbejder med de mest publikumsrettede aktiviteter for at styrke samarbejdet på tværs i huset.

Det åbne indgangsparti i stueetagen. Foto: Per Ransdal Hansen

Biblioteket

Arkitektfirmaet bag Kulturhavn Gilleleje inddrog helt fra begyndelsen de lokale kulturelle foreninger og biblioteket i planlægningen af kulturhuset. Bibliotekets overordnede krav var, at der først og fremmest skulle være plads til mennesker og liv (aktiviteter) uanset brugernes alder, og hvad enten de ønskede at komme alene eller i større eller mindre grupper. Der skulle også være plads til bibliotekets materialer, da et af kommunens andre biblioteker allerede havde sorteret voldsomt ud i samlingen i forbindelse med en omlægning til kombineret skole- og folkebibliotek. I den færdige løsning blev ønskerne opfyldt, og brugerne har kvitteret med flere besøg end nogensinde før. På den tidligere lokalitet lagde 1.100 mennesker vejen forbi på en uge, nu kommer der et tilsvarende antal hver dag.

Kulturhavn Gilleleje set fra kanalen. Foto: Per Ransdal Hansen

Biblioteket har lokaler både i stuen og på 1. sal. Indretningen afspejler bibliotekets ønske om at invitere til ophold, fordybelse og samvær. Der er både oppe og nede mulighed for at slå sig ned og læse eller arbejde – alene eller sammen med andre.

Mindre grupper af lænestole inviterer til fordybelse. Foto: Per Ransdal Hansen

Bibliotekets stole og borde er valgt i samarbejde med husets øvrige aktører for at gøre husets stil genkendelig og sammenhængende på tværs af funktioner og aktiviteter. Som hjælp til valg af inventar og farver havde arkitektfirmaet udarbejdet farvepalet og råskitser til indretningen.

Reolerne og en del af inventaret er skabt til biblioteket i et samarbejde mellem arkitekt, byggeledelse og en tømrer, der var tilknyttet byggeriet. Det gælder også belysningen i reolerne, hvor en LED-lysliste monteret under hver enkelt hylde kaster et blødt og varmt, men klart lys ned over bogryggene.
For at styrke formidlingen af de enkelte bogtitler er der fordelt på reolerne monteret i alt 10 skærme, der viser et skiftende udpluk af forsider på bøger, som er hjemme på biblioteket. Den digitale formidling skal inspirere og gøre det nemmere at finde læsestof, også for de biblioteksbrugere, der kommer i timerne uden bemanding.

Skærmene viser et skiftende udpluk af bogtitler, der er til rådighed på biblioteket. Foto: Per Ransdal Hansen 

De overordnede principper for indretningen er fleksible løsninger suppleret med faste reoler langs væggene samt reoler som afgrænsning af ’boghuse’ på udvalgte placeringer. Dermed er der sikret både åbenhed og afskærmning samt mulighed for hurtig omflytning i dele af biblioteket. Foto: Per Ransdal Hansen

Udfordringer

De foreløbige erfaringer fra driften af Kulturhuset har bl.a. budt på udfordringer med at definere bestyrelsens rolle i huset og med at koordinere kulturelle og kommercielle interesser blandt bestyrelsesmedlemmerne, hvoraf de fleste kun har erfaring fra den ene sektor. En sparringsrunde med den tidligere bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, har i den forbindelse været meget værdifuld.

Også i forhold til arbejdet med frivillige har der været behov for at skabe en strømlinet infrastruktur omkring opgaveløsningen. Konsulentfirmaet Inger Fair A/S har bidraget hertil, og de frivillige er nu også repræsenteret i kulturhusets bestyrelse.
De frivillige mangler p.t. et intranet, som de kan kommunikere med hinanden på, men der arbejdes på at få det op at køre i løbet af 2018. Endelig er der også i den publikumsrettede kommunikation brug for flere ressourcer til at arbejde med opdatering af Kulturhusets hjemmeside.  

Reolerne har indbyggede LED-lister under hver hylde, som kaster et klart og behageligt lys på bøgerne. Foto: Per Ransdal Hansen

Arbejdsstationer lægger op til gruppearbejde. Foto: Per Ransdal Hansen

Foto: Per Ransdal Hansen

 Hvis man ønsker at nyde udsigten, kan man sætte sig ved et af de store vinduer. Foto: Per Ransdal Hansen

De store vinduespartier samt det lyse træværk skaber et indbydende rum med højt til loftet og plads til aktiviteter. Foto: Per Ransdal Hansen

07. mar 2018 kl. 15:31

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)