Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Case: Aalborg Hovedbibliotek

Introduktion

Hovedbiblioteket i Aalborg er et tidligt og meget vellykket eksempel på, at et biblioteksbyggeri kan bruges i byudvikling. Biblioteket udgør samtidig en god case til at demonstrere, hvordan man kan arbejde med bibliotekets rum i en kontinuerlig proces.

Startskuddet til biblioteket blev givet i 1970’erne kort efter, at Aalborg var blevet en universitetsby. Byggeriet var det første skridt i den ændring af havneområdet, der nu 30 år efter er ved at være gennemført, hvor biblioteket spiller sammen med kulturhuset Nordkraft, Musikhuset og Utzon Center. Biblioteksbyggeriet satte med sine nyskabende løsninger en ny standard for folkebiblioteker i Danmark. 

Bibliotekets hovedrum er tænkt som et torv, der er omkranset af ’forretninger’ med forskellige profiler. Dette strukturerende princip har vist sig langtidsholdbart og er efter flere ombygninger og en løbende opdatering af biblioteksrummet stadig det bærende princip i bibliotekets indretning.

Biblioteket i byrummet

Byggeriet blev placeret mellem Nørregade og Nytorv. En række buslinjer blev lagt om og Nytorv ført igennem til Østerbro som busgade under en del af biblioteket, der dermed befandt sig op ad byens trafikale knudepunkt og på den mest befærdede gågade. Rendsburggade der forbinder Nytorv og Nørregade, blev en del af byggeriet med glasoverdækning, således at der er indgang til biblioteket fra begge gader. Biblioteksbyggeriet ændrede en del af Aalborgs midtby, udraderede et slumkvarter og gjorde Nørregade til en levende gade med en plads foran biblioteket, hvor der ofte er events og optræden. Biblioteket er blevet renoveret og ombygget ad flere omgange.

Sidste nye tiltag er fra 2016, hvor et projekt arbejder på at forskønne byrummet i arkaden mellem Rendsburggade og Nørregade. Formålet er at skabe en grønnere og mere imødekommende atmosfære. I april måned blev der etableret ny stemnings- og tryghedsskabende belysning. I maj 2016 blev der etableret et nyt bed med et allétræ på selve torvet og 5 store blomsterkummer med høje gittervægge, hvor grønne planter skal klatre opad.

Biblioteket som torv

Hovedgrebet i biblioteket er at lade den store bibliotekssal, som man træder ind i umiddelbart efter indgangspartiet, fremstå som et torv, omgivet af gallerier i to etager, der har karakter af forretninger.

Den store bibliotekssal i hovedbiblioteket i Aalborg. Foto: Peter Søholm Simonsen.

Dette greb understreges af, at der er store glaspartier og ovenlys, samt at væggene står i rødbrun blankstensmur som husfacader, og at gallerierne har ”vinduer” ud til torvet. Dermed bliver forestillingen om biblioteket som agora meget tydelig. Facaderne i den overbyggede Rendsburggade står på samme måde som bibliotekets indre, og dermed forlænges det offentlige rum fra gaden ind i biblioteket.

Biblioteket har som gammelt centralbibliotek en betydelig bog- og mediebestand, der oprindeligt fyldte torvet op. For at skaffe luft til en mere åben og offensiv præsentation af materialerne er der etableret åben adgang til bibliotekets magasiner med en åben kældertrappe midt på torvet.

Ideen med indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt afgrænsede rum, er konsekvent ført igennem i voksenbiblioteket og i børnebiblioteket og biblioteket arbejder strategisk med eksponering. Der arbejdes med fælles temaer, som vinkles forskelligt på udvalgte spots rundt omkring i biblioteket. Temaet strækker sig ud på by- og lokalbibliotekerne, for at skabe en samlet rød tråd og massiv eksponering af et aktuelt emne. Der er årligt 4 store temaer, hvoraf de to er en del at temasamarbejdet for de danske biblioteker. Her udvælges emner i samarbejde med større centrale samarbejdspartnere - se link.

OASEN – Temaudstillingen ”Kvinder”. Udstilling uden materialer. Foto: Siri Renée Richter Jungersen.

Materialer eksponeres ikke i selve samlingen, men i stedet på bestemte relevante spots enten vertikalt eller horisontalt. Udstillingerne skal stimulere flere sanser og derfor er rekvisitter, skærme, lyd og lys en naturlig del af udstillingerne. De må i nogen grad være eksperimentende og provokerede og uden materialer.

PULSEN – Eksponering af ungdomsbøger på skråhylder efter ”Forsider Frem”-princippet. Foto: Peter Søholm Simonsen.

Mange rum med forskellig profil

En række særlige områder markerer bibliotekets indretning.

-ZONEN er et område med præsentation af et bredt udsnit af de medier, der er indkøbt. ZONEN er placeret på torvet og blander medier efter et serendipitets-princip: Gæsten skal have mulighed for at falde over noget interessant, han eller hun egentlig ikke søgte. Derfor indeholder ZONEN ikke bare bestsellere men også faglitteratur, smal skønlitteratur og flere forskellige medietyper. Zonen rummer ca. 2 % af bibliotekets materialer men trækker 10 % af udlånet.

ZONEN – Materialer med 14-dageslån præsenteret efter ”Forsider Frem”- princippet. Foto: Siri Renée Richter Jungersen.

Voksenbiblioteket har også en lang række områder, der fremtræder som selvstændige rum. En række rum konstitueres af det faglige indhold af materialerne, men der er også rum, der inviterer til særlige aktiviteter.

GERNINGSSTEDET – Her er krimi og spændingsromaner placeret. Eksponering af samling på skråhylder i baggrunden. Temaudstillingsspot med flere effekter. Folie på vinduer og gulv, diverse rekvisitter, lydspot og skærm som formidler budskabet. Fra tema ”Innovation”. Foto: Peter Søholm Simonsen.

Pulsen

PULSEN er et 520 m2 stort område der blandt andet benyttes meget af Aalborgs mange studerende. Der er fart på men der skal også være plads til afslapning og hygge. I maj 2016 fik biblioteket en ny indgang mod Aalborgs gågade Nørregade. I den forbindelse er der blevet arbejdet med indretningen af PULSEN og dens funktioner. I april 2016 blev der lagt nyt moderne specialdesignet betongulv. Betongulvet har først fået ridset et cirkelmønster og efterfølgende blevet lakeret. Det kan klare tunge reoler, hårdføre brug og man ser ikke ridser og slitage. Samlingen er blevet tætpakket i den ene side af rummet, for at skabe et mere åbent, lyst og imødekommende udsyn når man kommer ind fra den nye indgang. Nye funktioner med et brætspils,- og arkadespilsområde er flyttet ind.

PULSEN – før og efterbilleder fra re-design april 2016. Foto: Peter Søholm Simonsen og Siri Renée Richter Jungersen.

PULSEN – Ø med gæstepc’er og forskellige typer af arbejdsborde. Foto: Peter Søholm Simonsen.

PULSEN – Velkomsttorv med ZONEN-reoler og temaudstillingsspot. Foto: Peter Søholm Simonsen.

PULSEN – Arkadespillene er flyttet fra BØRN og området fremhæves af Pac Man-væggen. Foto: Peter Søholm Simonsen.

SCENEN har film, musik, egen biograf og optrædener for et mindre publikum (ca. 50), mens større arrangementer, debatmøder, populære forfattermøder og lignende placeret på torvet eller i bibliotekets sal. SCENEN skal i forbindelse med nytænkning af det fremtidige musiktilbud totalt re-tænkes. Foto: Peter Søholm Simonsen.

LABORATORIET – har IT som det centrale, har læringstilbud, undervisning og IT-samlingen. Undervisning finder desuden sted i mange andre sammenhænge og placeringer. Foto: Siri Renée Richter Jungersen.

Det (næsten) bogløse børnebibliotek

Biblioteket tog for flere år siden et valg som konsekvens af børns ændrede medievaner ved at nyindrette børnebiblioteket med udgangspunkt i børns mediepræferencer. Det førte til ’Det (næsten) bogløse børnebibliotek’, der blev en ’succes de scandal’, fordi den store masse af børnebøger blev lagret tæt i en åben kælder. Kælderen er godt indrettet til læseheste, mens de åbne områder i stueetagen blev udviklet til at inddrage børn, til spillezone, til wii-sted, minibiograf, legezone og synlig lektiecafé. Børnebiblioteket er også delt for de helt små og de lidt større. Igen er idéen med at have forskellige rum og zoner med forskellig appel og målgruppe bærende: Spillezone, Hulen for forældre med små børn, Fantasirummet.

Der er et legerum og lektiecafé. Biblioteket var i en periode fra 2009 -2011 studie for DR’s Ramasjang, der blev sendt live fra børnebiblioteket. I takt med at samfundet udvikler sig, opstår der nye trends og behov hos vores gæster. Biblioteket forsøger hele tiden at justere indretningen, så den er på forkant med trends og udvikling. Børnebiblioteket er næste indretningsprojekt og biblioteket kan i september 2016 præsentere en helt ny børnebiblioteks profil med fokus på samarbejde med skoler og institutioner – og en understøttende indretning.

BØRN – Atriumgård indrettet til ro og fordybelse. Foto: Peter Søholm Simonsen.

BØRN – Eksperimentarium indrettet til workshop, fødselsdage og med fagbøger eksponeret efter ”Forsider Frem”– princippet. Foto: Peter Søholm Simonsen.

BØRN – Fantasirummet indrettet til fri leg, hvor kun fantasien sætter grænser. Foto: Peter Søholm Simonsen.

Kompetenceudvikling af personalet

Både projektet 'Den Tredje Vej' og lidt senere 'Det (næsten) bogløse børnebibliotek' var vendepunkter, der medførte en oprydning og en skabelse af rum til andre formidlingsformer. Samarbejdet med DR om Ramasjang forstærkede dette. Men først med projektet ”Biblioteket i Værtensklasse” blev der i det samlede bibliotekstilbud for alvor taget fat på at ændre personalets roller i formidlingen. Her eksperimenteredes med nye formidlerroller med inspiration fra turistbranchen og detailhandlen. Ligeledes blev der taget et nyt sprog i brug for at sætte tidssvarende termer på f.eks. de borgere, der besøger biblioteket. De hedder nu gæster og på samme måde er formidlerne blevet til værter.

Denne ændring i organisationens mindset betyder, at personalet i dag har en langt mere opsøgende og aktivt formidlende rolle, og at de er igangsættere og medspillere i relationen til gæsterne. Der arbejdes systematisk med at udvikle serviceformer, der passer til de forskellige behov, gæsterne har. Bibliotekets personale bærer uniform for at synliggøre, hvem der står klar til at hjælpe i betjent tid. Når biblioteket er selvbetjent bliver der skiltet tydeligt og værtskabeligt. Hovedbiblioteket i Aalborg har åbent fra kl. 8.00 til kl. 21.00 hver dag, hvor tiden fra 10-19 (11-14) er med betjening.

18. sep 2017 kl. 13:53

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)