Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Biblioteket som performativt rum

Bibliotekets performative rum understøtter brugernes kreativitet og innovation. Det skal understøtte brugernes egen skabende udfoldelse gennem værksteder, faciliteter og programmer, som borgerne ikke har adgang til i hjemmet. Det skal samtidig fungere som et læringsrum med workshops af forskellig art: skriveværksteder, filmværksteder, innovationsworkshops mm. og understøtte produktionsmiljøer i lokalsamfundet. Indholdet i det performative rum kan være kunstnerisk og kreativ udfoldelse, innovativ design og produktudvikling eller teknologisk innovation. 

Det performative rum kan i princippet henvende sig til alle borgere. Det kan være ’hobby’-folket, som søger faciliteter og ny inspiration, unge fra det kreative iværksættermilljø, der søger steder at producere og præsentere deres egne kreative udfoldelser, eller kreative iværksættere, der har brug for arbejdspladser og mødesteder. Fælles for disse forskellige typer af performative rum er, at der foregår en høj af bruger inddragelse i forhold til indretning, faciliteter og læring.

Køge Bibliotekerne giver et bud på indretningen af det performative rum ved hjælp af et "Fællesbord". Læs mere i casen her.

Placeringer i rum og bygning

Performative aktiviteter kan for så vidt foregå overalt alt i biblioteksrummet, afhængigt af i hvor høj grad aktiviteten støjer, kræver ro og fordybelse eller behovet for specielle faciliteter. Det skal gerne være synligt på den måde, at det tydeligt signaleres, hvad mulighederne er, og sådan at udefrakommende bliver nysgerrige over, hvad der foregår.

Kunstnerisk og kreativ udfoldelse.

Mere stilfærdige kreative aktiviteter som syning, strikkeworkshops og juleklip kan udspille sig i et åbent hjørne indrettet til formålet i forbindelse med et større fællestorv i biblioteket. Det kreative værksted i Garagen i Malmø er et åbent værksted, som skal fungere som en inspirerende plads for børn og voksne med et bredt tilbud af materialer, værktøjer og hobbylitteratur.

En række aktiviteter kan have tilbagevende karakter, samle en gennemgående gruppe af deltagere om et længerevarende kreativt skaberforløb og kan stille særlige krav om redskaber, materialer og bordplads. Muligheden for at kunne rode og sikkert deponere sit 'work in progress' for at arbejde videre på det næste gang. Det taler for, at der etableres særlige værksteder eller gøresteder i biblioteket. 

Bibliotekets nye gøresteder

Flere københavnske biblioteker har oprettet et Demotek som et undergrundsbibliotek med udgangspunkt i 'do it yourself'-kulturen, hvor unge kreative kan producere og udstille deres værker. Det kan være lyriksamlinger, tegneserier eller dvd’er. I Herlev Bibliotek er man gået et skridt videre med indretningen af Demoteket 2730, en zone for unge mellem 15-25 år med mac-computere til billed- og videoredigering, en åben scene til events og café-arrangementer og workshops. Rummet er indrettet med henblik på at skabe stemning, energi og flow ud fra workshops og input fra bibliotekets ’unge-ambassadører’. Gamle biografsæder og krydsfinér-kasser på hjul gør indretningen funky og fleksibel.

Demoteket på Herlev Bibliotek. Foto: Dorte Skot Hansen

Specialiserede gøresteder

Kreative udfoldelser som f.eks. lydoptagelse kræver mere afgrænsede, lydtætte rum med udstyr rettet til disse specifikke opgaver. I Helsinki’s Bibliotek 10 er der indrettet særskilte audio- og videostudier til at øve, optage og redigere lyd og billeder. Musikere kan låne et instrument, bruge et lydisoleret øvelokale, optage og redigere en demo og til sidst spille live på bibliotekets lille scene. Også i Myllypura Media Library findes ligeledes øve- og optage faciliteter.

Musik og indspilning på biblioteker. Foto: Signal Arkitekter og Bibliotek 10

Fablabs og hacker spaces

Andre aktiviteter, der kan foregå i biblioteksrummet er f.eks. hackerspaces, makerspaces eller teclabs, der lægger vægt på genbrug og fix-eller-modificerkultur inden for it-teknologi. Her kan man f. eks. bygge mekanisk legetøj eller lave smykker af gamle computerdele, som i Aarhus Hovedbiblioteks teclab.

Fablab’s er et koncept, der er udsprunget af MIT i Boston. Her kan brugeren udvikle en prototype af sin idé på en 3D-printer ud fra mottoet ’Dream it. Make it. Share it.’ Copenhagen FabLab har til huse i Valby Kulturhus, hvor selve printeren er en del af udstyret, mens 4 københavnske biblioteker har pc’ere med den nødvendige software. Andre biblioteker, som f.eks. Meetingpoint i Helsinki stiller en 3D-printer til rådighed uden at indgå i selve fablab-konceptet.

Innovationsfaciliterende rum

Rum for innovation kan også være mere åbne kontorlandskaber til kreative iværksættere med vægt på adgang til mødefaciliteter, kaffe og pc’ere. I Meetingpoint i Helsinki tilbyder UrbanOffice alt, hvad der skal bruges i arbejdsprocessen lige fra papirclips til teknisk assistance. Her kan man desuden leje et ’kontor’ med lydtætte, flytbare vægge til arbejde eller møder.

Urban Office. Foto: Signal Arkitekter.

Når publikum skaber oplevelser

På ganske mange biblioteker inviteres publikum til at indtage scenen og underholde – her på De Nieuwe Bibliotheek i Almere, Holland, hvor der i biblioteket nær indgangspartiet er opstillet et klaver, som besøgende kan bruge.

Ganske mange kreative processer har præsentationen på scenen som en indbygget kulmination. Det er derfor oplagt at biblioteker skaber en kobling mellem skaben og mestring i værksteder og præsentation og performance på 'scenen'. Stadig flere biblioteker har etableret scener, som oplagt også kan aktiveres til dette formål. Et andet oplagt sted at iscenesætte og præsentere  resultater fra de performative aktiviteter er i ankomstområder, i cafémiljøet og andre større samlingssteder.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan man kan skabe gode rammer og invitationer til performative aktiviteter i bibliotekets rum, eller har du kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

07. jul 2017 kl. 11:17

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)