Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Biblioteket som møderum

I Kulturstyrelsens survey om nyindretning og nybygning af biblioteker fra februar 2013 spørges de danske biblioteksledere, hvilke funktioner, det er vigtigst at deres biblioteker skal kunne understøtte: ”Muligheder for uformelle møder og socialitet for bibliotekets mange brugere” topper Top fem-listen.

Ny norsk forskning fastslår samtidig, at der er en bredere profil i den gruppe, der benytter biblioteket til andet end udlån, end den gruppe, der låner. En central konklusion er, at biblioteket har et stort potentiale til at være mødested på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel og spille en rolle som en vital aktør i lokalsamfundet.

Det forhold, at alle biblioteksbrugere har samme status og adgang til bibliotekets rum, er med til at give bibliotekets rum dets særlige karakter. Biblioteksrummet er en integrationsarena både etnisk og socialt, og i biblioteket kan man foretage en vandring mellem livssfærer, fordi biblioteket bruges i forbindelse med forskellige livsroller og –aldre.

At møde alle brugere i øjenhøjde

Biblioteket skal overalt udgøre rammen for møder mellem mennesker.  Bibliotekets indgangsrum og hovedrum må fremtræde åbent inviterende. Samtidig må der være en spændvidde i de signaler, der sendes via indretning og materialepræsentation, så forskellige brugersegmenter føler sig tiltrukket og inspireret til at bruge biblioteket og dets tilbud. Udfordringen er at skabe rum, der har en fleksibilitet og rummelighed, så der både er plads til den stille fordybelse og den diskuterende projektgruppe, til book talk på scenen og højrøstet leg.

Bibliotek 10 i Helsinki er i kraft af sin indretning med uformelle arbejdspladser, samtalesteder, musik arrangementer, herunder dans i biblioteket, et spændende eksempel på et biblioteksrum, som understøtter mange forskellige og uformelle møder. Også DOK-biblioteket  i Delft  er med sine klart forskelligartede zoner et eksempel på et bibliotek, der tiltrækker en stor diversitet af brugere. BIBLIOTEKET Rentemestervej, et nyt dansk bibliotek, arbejder systematisk med at skabe forskellige rum med hver sine signaler, funktion, farver, adfærd: Fra det klassiske bogbibliotek med lænestole til det kreative projektrum, der kan bruges fleksibelt og ændres efter behov.

Biblioteket som det tredje sted

Idéen om det tredje sted, (Oldenburg, Ray (1991). The Great Good Place. New York: Marlowe & Company) har inspireret mange biblioteker til i stigende grad at se biblioteket som et mødested med en klar social pointe. Det er ikke privat eller ’hjemme’ og heller ikke ’arbejde’. Dette tredje sted skal være åbent, men alligevel atmosfærefyldt. Der skal være mange forskellige tilbud, så alle besøgende oplever, at der også er noget for dem.

Møderummets typologi, indretning og design

Som konsekvens af den brede benyttelse af biblioteket, må der arbejdes med et bredt spektrum af møderum. Der er tre væsentlige dimensioner, som bibliotekets møderum skal dække. Den ene dimension er spændt ud mellem det intime, næsten private rum og det helt offentlige, åbne torv. Den anden dimension dækker møderum, der både kan rumme organiseret undervisning og mere uorganiserede og spontane møder. Den tredje dimension handler om skalering, der skal være rum til både små og store møder.

Salen

Det klassiske bibliotek har typisk en sal, der kan bruges til forskellige møder, fra debatmøder og foredrag til kulturelle aktiviteter, ligesom der typisk er mødelokaler til udlån og til studiegrupper m.v. Udfordringen er at udvikle møderum, der er mere fleksible, f.eks. som i Malmø Stadsbibliotek, hvor reolerne i Lysets Kalender er på hjul og kan rulles ud og give plads til seks hundrede mennesker. Det samme greb bruges i mindre målestok i Rotunden i Tårnby Bibliotek, hvor der kan stilles stole op til 130.

Rotunden i Tårnby bibliotek. Foto: Tårnby Hovedbibliotek

Rotunden ligger midt i biblioteket, og der holdes arrangementer samtidig med, at biblioteket er åbent for anden brug. Rotunden er åben ud til det omgivende bibliotek, men har i kraft af anden gulvbelægning og glaskuppel klart sin egen karakter som selvstændigt rum. Et tredje eksempel er førstesalen i Ørestad Bibliotek, der i kraft af meget lette og flytbare møbler på et øjeblik kan forandres fra at være undervisningsrum, til at blive rum for kulturelle eller performative møder. Et svensk universitetsbibliotek stiller et stort åbent rum til rådighed for de studerende. Rummet er møbleret med stort set tomme reoler på hjul og nogle flytbare skillevægge, så de studerende selv løbende og fleksibelt kan definere deres rum i rummet.

Rum til det organiserede møde

Det organiserede møde i form af studiekreds, it-kursus, sundhedscafé, lektiecafé, kreative workshops kræver tilsvarende organiserede rammer. Det er typisk pc-bestykkede undervisningslokaler eller værksteder til de kreative workshops. Tendensen er efter års erfaring, at forløb som it-kurser o.lign. undervisningsprægede aktiviteter fungerer bedst i lukkede møderum, som eksempelvis ’Læringsrummet’ på Tårnby Bibliotek, hvor der er glasvægge mellem læringsrummet og voksenbiblioteket.

’Læringsrummet’ på Tårnby bibliotek. Foto: Tårnby Hovedbibliotek

Scenen

En tredje type møderamme er ’scenen’, et sted i biblioteket, hvor der løbende er forevisninger, arrangementer, debat. Scenen er karakteriseret ved at være et åbent rum i rummet, der er i mindre skala end de rum der har karakter af ’sal’, hvad enten det er en fast eller fleksibel sal. I Aalborg Hovedbibliotek foregår således en række kulturelle arrangementer i den ene ende af torvet med fleksibel møblering. Det er typisk arrangementer, hvor man kan komme og gå undervejs, som debatmøder, oplæsning, booktalk, mens andre typer af møder foregår i bibliotekets sal. Endelig sker der dagligt noget på ’scenen’, der er en niche i biblioteket møbleret med nogle få rækker biografsæder. Her er der filmforevisninger, musik, debat.

Åby Bibliotek i Aarhus har midt i udlånsarealet opstillet en lille scene, der er bygget sammen med udstillingshylder. Her afholdes blandt andet de arrangementer, der kaldes ’Litteraturen finder sted’, der er en aktiv og offensiv formidling af især ny dansk litteratur, der arrangeres i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, og som er et blevet et tilløbsstykke. Arrangementerne spiller sammen med de udstillinger, der skabes rundt om scenen.

I DOK biblioteket i Delft i Holland er der i en af bibliotekets centrale zoner installeret en scene med lys og mikrofoner, der i det daglige er møbleret som et opholdsrum i forlængelse af en café med lænestole og borde. Men zonen kan hurtigt ændres til et åbent forestillingsområde. I OBA i Amsterdam, Europas pt. største folkebibliotek er der arbejdet systematisk med møderum. Her er der både sale til egentlige forestillinger, musik, teater, foredrag. Og der er forskellige indretninger, der har mere eller mindre lukkede rum til grupper. Endelig er der på hver etage en ’scene’, der simpelthen er et fleksibelt område til arrangementer. Her foregår der eksempelvis interviews, der sendes i den lokalradio-kanal, biblioteket driver.

Læs mere om scenen som designprincip i bibliotekets rum her.

Rum til det uformelle møde

Størst er spektret for de møder der er uorganiserede eller borgerorganiserede. Der kan i den ene ende af spektret være tale om en café, i den anden ende et par lænestole, der eksempelvis er opstillet i et afskærmet hjørne, så de inviterer de siddende til samtale.  Det kan være møbleringen i et avislæseområde, som organiseres, så det er let at tale med andre læsende, eksempelvis lænestole placeret omkring et lavt, rundt bord, som man ser det på hovedbiblioteket i København.

Mange brugere vælger at placere sig nær bibliotekets café, hvor der kan arbejdes med laptops, læses bøger eller avis, og hurtigt hentes lidt kaffe eller godt til ganen. Foto: Københavns Hovedbibliotek.

Cafékoncepter

Spektret for cafévirksomhed spænder fra den store, enormt populære café på øverste etage af OBA i Amsterdam til en selvbetjent kaffeautomat. Mange biblioteker arbejder med at skabe café, der fungerer som mødested. I BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København er caféen simpelthen bibliotekets avis- og tidsskriftlæsested. I Kolding er der fra biblioteket adgang til en café, der drives af hotellet i samme bygning, men hvor biblioteket stiller aviser til rådighed. I Bogbjergsbiblioteket i Spijkenisse i Holland ligger caféen på toppen af bogbjerget, mens den i Hovedbiblioteket i Aalborg ligger ud til gågaden, så den er tydeligt synlig udefra. Biblioteker har ofte vanskeligt ved at drive café rentabelt. Et koncept der har bredt sig de senere år, er café med betjening af udviklingshæmmede.

Læs mere om caféen som designprincip i bibliotekets rum her. 

Rum til borgerorganiserede møder

Borgerorganiserede møder kan være grupper af studerende, der bruger biblioteket til gruppearbejde, eller foreninger, der låner lokaler. Det er forskellige typer af rammer, der efterspørges. I den ene ende af spektret et hjørne, hvor man kan tale sammen omkring et bord, i den anden ende et lukket rum. I Aalborg er en lang fritstående reol rumdeler, således at arealet mellem vinduer og reol er velegnet til gruppearbejde.

Det lav-intensive møde kan finde sted overalt, på det åbne torv over en bogkasse, ved arrangementet, hvor man sætter sig sammen med andre, i det stille læsehjørne eller ved computerbordene, hvor man måske stiller et spørgsmål til naboen. Forudsætningen for at det sker, er at biblioteket formår at skabe en åben, venlig atmosfære, der gør det naturligt.

DOK Bibliotek i Delft, hvor stole placeret mellem bogreoler lægger op til det lav-intensive møde. Foto: Signal Arkitekter.

Møderum for børn

En særlig kategori af møderum er for børn. Mange biblioteker satser på at være familiebiblioteker, hvor en basal udfordring er at skabe glidende overgange mellem børnerummet og voksenrummet, eller indbygge voksenmødesteder i de rum hvor børn mødes og leger på biblioteket. På BIBLIOTEKET på Rentemestervej befinder småbørnsafdelingen ’Grotten’ sig i stueplanet, umiddelbart overfor caféen. Det giver forældre til de lidt ældre småbørn mulighed for at følge slagets gang over en kop kaffe. Og som resultat af det støjdæmpende materialevalg, oplever man som gæst i caféen ingen larm fra børnene i grotten. I Hjørring ligger der i forbindelse med småbørnsområdet VIP-hjørne for Very Important Parents med en sofa og oplysningsmateriale for forældre.

Et klassisk rum for børn er eventyrrummet, der traditionelt er et intimt, hyggeligt rum med bænke eller puder i rundkreds, hvor der læses op for børn. Nyere møderum for børn er relateret til sociale spil, der kan være en wii-zone i biblioteket eller en ’Gamerstreet’ med spillekonsoller. I det åbne bibliotek i Vejgaard i Aalborg er der legerum og spilmuligheder, der har gjort biblioteket til et yndet udflugtssted og mødested for børnefamilier, især i weekenden.

På Aalborg Hovedbibliotek er børneafdelingen indrettet i forskellige zoner. Foto: Peter Søholm Simonsen

Balagan er Malmø Stadsbiblioteks  særlige sted for de 9-12 årige. Det er designet med blik for at skærme børnene mod adfærdsregulering fra andre brugere af biblioteket. Det er indrettet tæt på bibliotekets center med adgang fra det centrale trafikstrøg, men udgør samtidig en selvstændig rumlighed.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan man kan udvikle styrke bibliotekets funktion som mødested, eller har du kommentarer til artiklen, er du mere end velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

07. jul 2017 kl. 10:26

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)