Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Læringsrummet

Fra læsesal til fleksible læringsrum

Biblioteket skal i sin funktion som læringsrum tilbyde en mangfoldighed af indgange til oplysning. Indgange der appellerer til forskellige behov, aldersklasser og læringsformer. Udfordringen er at skabe åbne, inviterende rum, der appellerer til forskellige læringssituationer og at skabe mere funktionsafgrænsede læringsrum, som stadig er i samspil med resten af biblioteket.

For de rum, hvor der foregår undervisningsaktiviteter og anden organiseret læring er den gennemgående erfaring, at rummet bør være helt eller delvist lukket, fordi det har vist sig svært at fastholde fokus, hvis undervisning er organiseret i et åbent hjørne af voksenudlånet. Glasvægge er en løsning, der både skaber lukket rum men samtidig lader aktiviteten bidrage til at skabe synligt liv i biblioteket. En høj transparens øger muligheden for at sikre, at det afgrænsede læringsrum er i brug – enten til programsat aktivitet eller som buffer for mere spontane møder, når behov haves.

Tårnby Biblioteks læringsrum. 'Klasselokalet' er det mest velegnede rum til en fokuseret it-undervisning. 'Læringsrummet' er derfor etableret ved at opstille glasvægge. Foto: Signal Arkitekter.

Fleksible møbler og inventar kan medvirke til at sikre, at læringsrummet ikke låses i én opstilling. En fleksibel åben løsning finder man i Ørestad Bibliotek, hvor første etage er indrettet, så den kan fungere både som klasselokale med soloarbejdspladser og som gruppearbejdsrum, fordi møblerne er lette at flytte, og flytningen af få møbler kan ændre rummets funktionalitet.  

Opkoblede pc’ere i klassesæt, interaktive tavler og lign. teknologi er oplagte faciliteter, der kan medvirke til at understøtte de forskellige læringsforløb eller udgøre selve fokus for læringen, som det er tilfældet, når mange biblioteker arrangerer it-undervisning for et ældre publikum.

Biblioteket som studiearbejdsplads

Biblioteket som studie- og arbejdssted bliver mere og mere efterspurgt i uddannelsesbyer. De studiearbejdspladser, der efterefterspørges, spænder fra den lukkede studiecelle over åbne arbejdspladser i biblioteksrummet til individuel aktivitet eller til gruppearbejde. Flexrum til mødeaktivitet og gruppearbejde med glasvægge fungerer både efter deres formål, medvirker til at skabe liv i biblioteksrummet og et tydeligt signal om tilgængelighed.

På Aalborg Hovedbibliotek løser man de forskellige behov ved at indrette særlige områder, så de indbyder til dialog og diskussioner i forbindelse med projektarbejde og gruppemøder, mens soloarbejdspladser befinder sig i andre, mere rolige zoner i biblioteket.

Studiearbejdspladser kan placeres som quick-stops tæt på indgangspartiet eller et centralt, synligt sted i biblioteksrummet. Studiearbejdspladser der inviterer til længere ophold placeres ofte ved vinduer, i kroge og nicher. Med eller uden pc’er. 

Gruppearbejdspladser - til dialogbaseret læring

Gruppearbejdspladser placeres så samtalen generer mindst muligt. I Ørestad Bibliotek er indrettet arbejdspladser til grupper af forskellig størrelse på første sal, mens biblioteksmaterialerne er i stueetagen. I Aalborg er et stort antal gruppearbejdspladser afskærmet af reoler og danner en zone for sig. Gruppearbejdspladser kan også være fleksible, så de både kan være selvorganiserede og eksempelvis anvendes til kreative workshops eller sproglaboratorium. Studieceller er et særligt tilbud om individuelle arbejdspladser.

’Laboratoriet’ i Aalborg Hovedbibliotek er således både ramme for formelle undervisningsaktiviteter og selvorganiseret gruppearbejde.

Det afgrænsede læringsrum

Bibliotekets læringsrum kan også mere specifikt defineres som en afgrænset rumlighed, hvor der finder læring sted i samspil mellem mennesker og som er en læring der er intentionel.

Når Tårnby Bibliotek i et hjørne af voksenudlånet opstiller glasvægge og etablerer 'Læringsrummet', er det fordi it-undervisningen her er undervisning fokuseret på at give deltagerne specifikke færdigheder over et længere struktureret forløb, hvor ’klasselokalet’ er det mest velegnede rum for de aktiviteter, der foregår. I de fleste biblioteker er læsesalen nedlagt og ofte forandret til it-undervisningslokale. Eller indrettet som udlånslokale til møder, studiekredse o.lign.

Læringsrum til børnene

I forhold til børn, er den kreative, legende læring ofte velplaceret i det åbne børnebibliotek, fordi denne form er mere inkluderende og passende til denne tilgang til læring end det lukkede rum. Men også lektiecaféer har på få år vundet betydelig udbredelse i danske folkebiblioteker. De drives under vidt forskellige lokalemæssige forhold, fra afgrænsede og lukkede læringsrum til en aktivitet, som udspiller sig midt i børnebiblioteket. Lektiehjælp er typisk programsat til nogle eftermiddagstimer nogle dage om ugen.

Rigtig mange biblioteker har et velfungerende samspil med daginstitutioner og skoler og lægger meget tit hus til besøg af større grupper eller hele klasser, som er på kortere eller længere besøg på biblioteket. Mange vil opholde sig i børnezonen og hér måske monopolisere et terrænet lidt, mange vil sprede sig i terrænet og nogen vil muligvis forstyrre anden aktivitet og andre besøgende på biblioteket. Rigtig mange af disse besøg kunne understøttes bedre, hvis disse besøgende børnegrupper og deres medfølgende voksne kunne trække sig tilbage til et auditivt afgrænset rum, som de kunne disponere over, mens de var på besøg. Udover at skabe mindre forstyrrelse for bibliotekets andre brugere og personale, vil det skabe langt bedre muligheder for, at de medfølgende voksne med afsæt i materiale fra bibliotekets materialesamling kunne forlænge besøget og gennemføre læringsforløb med børnene. 

Læringsrum, Balagan, Malmø Stadsbibliotek. Foto: Malmø Stadsbibliotek.

Med programlægning og booking kan dette læringsrum uden for almindelig skoletid overgå til en funktion som læringsrum for voksne brugere. 

Indstillelige borde og stole gør det muligt at tilpasse læringsrummet til brugere af forskellig alder. Gode depoter kan medvirke til, at det er let at bringe i orden til næste bruger.

Læringscenter kan være en mellemform

Et åbent læringscenter finder man fuldt udfoldet i Malmø Stadsbibliotek, hvor idéen er, at biblioteket stiller rådgivning i form af personalebemanding til rådighed sammen med søgefaciliteter, materialer, pc’ere og printere, men at det er de besøgende, der selv definerer deres læringsbehov og får hjælp til selvstudier.

Bibliotek 10 i Helsinki har man udviklet et særligt skræddersyet læringsløb til brugerne. Fra bibliotekar til personlig musiktræner.

Den personlige musiktræner tilbyder professionelle råd og lytteforslag, som kan indføre brugeren i forskellige musikgenrer og stilarter. Efter at have afdækket brugerens interessefelt, udvikler den personlige musik træner et skræddersyet lytteprogram.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan biblioteket kan skabe gode rammer til besøgende skoleklasser, it-undervisningsforløb o.lign., eller har du kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

08. jun 2016 kl. 15:17

Database: Learning Spaces – Lernwelten

Learning-Research Center på Media University Stuttgart har oprettet ”Learning Spaces – Lernwelten” - en international database, der samler litteratur og links omkring udvikling af læringsrum. Gå til databasen og hent inspiration.

Bidrag med en case

Kan dit bibliotek noget særligt?
Bidrag med en case til Modelprogrammet

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)