Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Aktiviteter og deres samspil i bibliotekets rum

Biblioteket viser vej til oplevelser Foto: Ørestad Bibliotek

Udviklingen af internettet og dermed det virtuelle bibliotek har krævet en gentænkning af det fysiske biblioteks indretning. Biblioteket skal fungere som forskellige rum' med muligheder for at opleve, opdage, deltage og skabe.

I nogle biblioteker som i Tårnby arbejdes med zoner i form af programmerede områder, mens man andre steder som i Hjørring arbejder med mere flydende og fleksible rum. Under alle omstændigheder skal der tages mange, ofte modsatrettede hensyn. I det følgende angives tre dimensioner, som især udfordrer indretningen eller genindretningen af biblioteksrummet.

Refleksion fra visionsgruppen.

Funktionelle rum eller oplevelsesrum?

I det klassiske bibliotek handlede biblioteksindretning især om at skabe funktionelle biblioteksrum baseret på ro, orden og genfinding. I dag arbejder arkitekter, designere og kunstnere i højere grad med at skabe stemning, atmosfære og oplevelser i forhold til rummets brug og til den målgruppe, det henvender sig til. Det kan som det nye hovedbibliotek Openbare Bibliotheek i Amsterdam (OBA) være et cool 'mac-bibliotek', der især skal appellere til den kreative klasse, eller tværtimod et varmt, inkluderende rum, der skal få uvante brugere til at føle sig hjemme som i Peckham i London eller Garaget i Malmø.

Læsehjørne á la ”hjemme hos” i Garaget, Malmø. Foto: SIGNAL Arkitekter / Læsehjørne á la mac i Openbare Biblioteek Amsterdam Foto: Archined.

Biblioteksrummet skal inspirere og pirre nysgerrighed gennem interaktiv og levende formidling af sine tilbud. På Aarhus Hovedbibliotek har projektet 'forvandlingsrum' afsøgt nye muligheder for inddragelse af brugerne i rummet. Men rummet kan også være en oplevelse i sig selv ved hjælp af lys, lyd og iscenesættelse, som engagerer deltagerne kropsligt og sanseligt i rummet. I det hollandske 'state-of–the-art' bibliotek i Floriande kan lyset ændres i forhold den stemning, der ønskes.

I Hjørring skaber det røde bånd, der snor sig som blodårer gennem biblioteket, en sammenhængende fortælling, der skal inspirere brugerne til at se nye muligheder og gå i dialog med omgivelserne.

Individuelt rum eller fælles offentligt rum?

I den ene ende af skalaen fungerer rummet som et sted, hvor den enkelte bruger kan få sit individuelle behov opfyldt. Grundplan, møblering og it-faciliteter er tilrettelagt, så brugeren kan finde og bruge bibliotekets tilbud, enten for sig selv i ro og fred eller i en én-til-én samtale med bibliotekets personale. Dette kræver overskuelighed i grundplan, klar skiltning, let genfinding af materialer inden for alle medier og -platforme og synlig adgang til hjælp.  

Et af de mest konsekvent gennemførte eksempler på det individuelle rum i biblioteket er i de iMac  lignende kuber på Openbare Biblioteek i Amsterdam. Her kan brugere, som har brug for en semiafskærmet, individuel arbejdsplads rykke ind.  Foto: Openbare Biblioteek, Amsterdam.

I den anden ende af skalaen lægges vægt på at udvikle biblioteket til et åbent, offentligt møderum, hvor borgerne kan møde andre i en uforpligtende sammenhæng. Det kan være i en lounge med caféliv og avislæsning, hvor biblioteket bliver et tredje sted mellem hjem og arbejde, som det ses på Københavns Hovedbibliotek og Hjørring Bibliotek

Mange brugere vælger at placere sig i bibliotekets café, hvor de kan mødes med andre brugere, læse bøger, aviser, og hurtigt hente lidt kaffe eller godt til ganen. Foto: Hjørring Bibliotek.

Eller det kan foregå som mere organiserede debatmøder, udstillinger og events, hvor bibliotek fungerer som byen eller bydelens scene. Det kan være i en specielt indrettet sal med professionel lys- og lysinstallation som i BIBLIOTEKET på Rentemestervej, eller mere interimistisk, som i Ljusets Kalender i Malmø Stadsbibliotek, der kan rumme over 600 tilskuere, når reolerne på hjul flyttes ind til siden. 

Ljusets Kalender i Malmø Stadsbibliotek, Kultursal og bibliotek i ét. Foto: Stadsbiblioteket Malmø

Refleksionrum eller performativt rum?

Med bibliotekets mange nye funktioner og aktiviteter, savner mange den ro til fordybelse, det traditionelle stille biblioteksrum lagde op til. Alligevel forsøger mange biblioteker stadig at håndhæve stilheden i afgrænsede zoner og ved at indrette siddepladser og arbejdspladser med mulighed for koncentration. Det kan være i form af moderne lænestole med udsigt til Kronborg som i Helsingør eller i indretning af nostalgiske herre-værelser' med Chesterfield-møbler som i Hjørring, hvor atmosfæren signalerer fordybelse og refleksion.

På Kulturværftet i Helsingør kan man fra et integreret stol/bord-møbel nyde udsigten til havn og Kronborg. Fotos: Kulturværftet Helsingør.

En udfordring er her, at mange af disse refleksionsrum på biblioteket ofte ligger tæt på hovedstrøj og derfor kan risikere at blive mere et postulat end rumligheder og placeringer, der reelt understøtter muligheden for at finde ro og fordybelse. En interessant diskussion i den forbindelse er så, at mange brugere – ikke mindst de yngre – selv om de tilsyneladende er i gang med aktiviteter, som stiller krav om ro og fordybelse, ofte vælger at placere sig tæt på bibliotekets hovedstrøj og liv. Også selvom biblioteket tilbyder mulighed for at trække sig tilbage i mere rolige omgivelser. De ønsker at sidde nær fællesskabet, der skaber adspredelse og dynamik uden nødvendigvis selv aktivt at indgå i fællesskabet, De dyrker det, arkitekten Jan Gehl kalder 'passive kontakter'.

Figurtekst: Fra afskærmende celle til aktiv socialitet

De performative rum

I den endnu mere støjende ende står biblioteket som et levende, performativt rum. Her kan brugerne få adgang til værktøjer, der understøtter deres kreative og innovative udfoldelser og hvor der er scener til rådighed for deres udfoldelse. Bibliotek 10 i Helsinki er det oplagte nordiske eksempel. 

Amerikanske Aaron Schmidt, ekspert og rådgiver i biblioteksdesign skriver efter sit besøg i Bibliotek 10 i Helsinki, således:

Library 10. Even though it is the central library it is considered a music library and there aren’t many books. Right now about 70 pct. of the space is devoted to people and 30 pct. to materials. Their next design will expand the space for people to 80 pct..

It’s a music library, It still provides many of the services you’d expect from a traditional public library but really comes alive as a space and place for users to discover, collaborate, perform, record, discuss and perhaps more importantly, enjoy music.  It seems to have captured the imagination of users across a range of demographics and has successfully appealed to younger users in a non-patronising way!

Reference: A library design consultancy, shop and blog by Aaron Schmidt. www.walkingpaper.org

Men også amerikanske biblioteker som f.eks. i Philadelphia arbejder med at skabe 'makerspaces' for selvgroede og borgerdrevne aktiviteter. Demoteket er et andet eksempel. På seks af Københavns biblioteker kan alle og enhver med en kreativ åre nu aflevere hvad som helst, og så kan det lånes af hvem som helst med et sundhedskort. Formålet er at gøre den kunstneriske undergrund tilgængelig for alle. I Sverige hvor projektet har kørt med succes de seneste fire år, er der 80 demoteker. Indtil videre er der kun Demotek på de seks københavner biblioteker, men her vælter det til gengæld ind med bøger, film og musik og andre gode ting, som ikke lige er til at kategorisere. 

Techlab i Aarhus

I Aarhus kunne man igennem hele februar 2013 finde techlab i Hovedbibliotekets forhal. Her kunne man bygge og lege med teknik, Man kunne opfinde og reparere teknik, eller lære om og snakke om teknik. Man kunne kaste sig ud i mange forskellige aktiviteter og deltage i forskellige workshops. Techlab blev arrangeret af Open Space Aarhus og Hovedbiblioteket som en del af Aarhus Folkelab.

Læs mere på www.folkelab.dk og http://osaa.dk

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler eller ideer til, hvordan man skaber samspillende forskellighed og flow i biblioteket med rum og indretning, eller har du kommentarer til artiklen, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

18. maj 2017 kl. 10:44

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)