Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Bibliotekets rum og zoner: Hvad skal de rumme? Hvor kan de placeres?

Alle biblioteker er forskellige. De har forskellig størrelse, og deres antal af større og mindre rum varierer. Nogle biblioteker udfoldes i ét plan, andre strækker sig over mange etager. Ikke desto mindre har de fleste biblioteker, uanset størrelse og planløsning, en række rum og zoner tilfælles.

En af bibliotekets helt store designudfordringer er at skabe overskuelighed og et velfungerende samspil mellem de forskellige rum og zoner. I menuen til højre ses en række af bibliotekets konkrete rum og zoner. Disse præsenteres med løsningsgallerier indeholdende forslag til indretning og faciliteter, som kan optimere funktionalitet og brugeroplevelse. Desuden indeholder de bud på placering og samspil med andre aktiviteter og funktioner. De beskrevne rum og zoner udgør ikke en udtømmelig liste, ligesom et givent biblioteket ikke nødvendigvis vil rumme dem alle.

Uanset størrelse og planløsninger har de fleste biblioteker en række zoner tilfælles. Figur: Signal Arkitekter.

Fire centrale rumlige intentioner

Som supplement til de konkrete indretningsforslag i menuen til højre gennemgås herunder fire-rums-modellen, der som abstrakt værktøj kan inddrages i overvejelserne om funktioner i bibliotekets forskellige rum og zoner. Disse nedenstående fire rum er altså at betragte som intentioner med et givent rum i biblioteket. Ét fysisk rum i biblioteket kan inddrage flere af de fire rumlige beskrivelser herunder på én gang.

I de fleste biblioteker sameksisterer fire rumlige intentioner i forskellig udfoldelse og blandingsforhold: at lære, at opleve, at mødes, at skabe. 

Læringsrummet

'Læringsrummet' er baseret på at opdage og lære nyt. Det indeholder eksempelvis uformelle læringskurser, e-læringsfaciliteter, foredrag og adgang til spørgetjenester. På mange biblioteker er læringsaktiviteterne baseret på it - måske er det ligefrem kurser i brug af it. Det stiller særlige krav til 'læringsrummet'. It-undervisning er en aktivitet, som typisk kræver fastholdelse af opmærksomhed på en fælles opgave. Det stiller også krav om udstyr, pc’er og arbejdsborde. Det kan derfor oplagt foregå i tilbagetrukne og semilukkede rum. Biblioteket skal dog også indfri en intention om læringsrum for børn, og her er det måske ikke et læringsrum á la kontormiljø, der er behov for, men et læringsrum som kan understøtte en mere aktivitetsbaseret legende tilgang til læring. 

Refleksioner fra visionsgruppen

Inspirationsrummet

'Inspirationsrummet' er baseret på oplevelser. Det vil typisk indeholde adgang til materialer med litteratur, kunst, film, musik, underholdning og spil. Samtidig vil ’inspirationsrummet’ danne ramme om arrangementer med kunstnere og lignende. I en tid hvor stadig flere titler bliver tilgængelige på forskellige virtuelle platforme, er bibliotekets rolle i mindre grad at sørge for, at de besøgende finder det, de har brug for, men i højere grad også, at de finder det, de ikke vidste de havde brug for. En stor udfordring for bibliotekerne i den forbindelse er effektivt og ikke-påtrængende at guide de mange forskellige brugere til oplevelser og aktiviteter, der matcher deres behov. 

Refleksioner fra visionsgruppen

Møderummet

'Møderummet' er baseret på deltagelse. Det spænder fra at deltage i arrangementer om (lokal)politiske spørgsmål eller aktuelle problemer over læse- og studiekredse til etablering af fællesskaber og netværk. 'Møderummet' danner ramme for det passive fællesskab som cafélæsende gæster, over ad hoc prægede møder til tilbagevendende, programsatte møder for eksterne brugere - eksempelvis det lokale ældreråd. Stadig flere biblioteker har egen café og dyrker arkitekten Jan Gehls pointe om attraktionen af de ”passive fællesskaber”: At man ynder at placere sig tæt på et hovedstrøg og aktivitet, også selvom man i udgangspunkt har taget arbejde med, der kræver ro og fordybelse.  Rigtig mange biblioteker vælger dog at trække arbejdsstationer ud i kantzonerne, og her skal man måske se kritisk på, hvilke møderum der benyttes mest.

Refleksioner fra visionsgruppen

Det performative rum

'Det performative rum' er baseret på kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det sigter mod aktiv skabelse, men det performative rum kan også være et kreativt og æstetisk læringsrum. Her er der tale om workshops af forskellig art: Skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere, innovationsworkshops, filmværksteder mv. Det performative rum stiller typisk krav om værktøj og materialer som plads og store borde. Der skal gerne være mulighed for at rode og svine og for sikker deponering af deltagernes ufærdige arbejde. Alt sammen betingelser der ikke løses bedst i et åbent strøg med megen aktivitet. Omvendt kan der være god ræson i at løfte den gode aktivitet ud til bibliotekets bredere publikum for at tiltrække nye interesserede.  

Refleksioner fra visionsgruppen

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du eksempler på eller ideer til andre vigtige zoner i bibliotekets rum, eller har du kommentarer til dem, som vi har beskrevet i ovenstående, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

10. maj 2016 kl. 13:13

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)