Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Medarbejdernes ændrede rolle i bibliotekerne

Bibliotekernes rolle er under forandring. Opgaverne ændrer sig og strækker sig over mange forskellige arbejdsområder. Samtidig stiger konkurrencen med andre kulturudbydere, og det gør det nødvendigt, at både bibliotek og medarbejdere fremstår synligt for borgerne.

Servicebriefing på Herning Bibliotek, hvor de gule detaljer på personalets ryg/keychain skaber en visuel identitet for personalet og tydeliggør dem for borgerne.

Værd at overveje:

  • Hvor møder borgeren rent fysisk en biblioteksmedarbejder? Hvor langt ind i biblioteket skal borgeren gå, før hun møder personale?
  • Hvordan skal personalet agere? Stående? Gående?
  • Hvordan skal personalet være klædt? (fælles uniformering eller andre kendetegn som fx keychain)
  • Hvad er personalets rolle (at vejlede, facilitere processer, samskabe, optimere og udvikle biblioteket i dialog med borgeren)? Læs mere om brugerinddragende processer i Ideos designtoolkit Design thinking for libraries og i vores tekst om brugerinddragelse.

Det forholder sig sådan, at personalets rolle uløseligt hænger sammen med de ønsker, der er til biblioteksrummet. Jo større ambition, des større krav til personalets faglige og personlige kompetencer.

”Biblioteksfunktionsmodellen” (side fem-seks) er en overordnet refleksionsmodel, der kan benyttes i bibliotekets arbejde med at anskueliggøre ydelser og kulturtilbud. Modellen viser det moderne folkebiblioteks forskellige funktioner og opgaver og viser bredden i bibliotekets formål med at formidle indhold og kulturtilbud. Modellen tager udgangspunkt i, at kultur er flere ting:

  • både noget man har i form af kulturelle gentande, som derfor kan opleves, designes, skabes, søges og lånes
  • noget som formidles fx i form af procedurer, som man kan have brug for hjælp til at forstå og bruge
  • og endelig er kultur noget, man gør og deltager i som fx arrangementer, netværk og fællesskaber

Når bibliotekernes rolle ændrer sig, ændrer medarbejdernes rolle sig også. Biblioteksmedarbejderne har fået langt flere forskellige funktioner i bibliotekerne, men skal også i højere grad end tidligere agere opsøgende, deltagende og faciliterende for at finde samarbejdspartnere (fx deltage i arrangementer for at gøre opmærksom på, hvad biblioteket også kan).

Medarbejdernes ændrede rolle i relation til rum og brugere medfører følgende udfordringer:

  • Medarbejderne skal være synligt i biblioteket. Der skal være tydelige servicepunkter, hvor borgerne kan få hjælp.
  • Medarbejderne skal være udadvendt og opsøgende og synlige i forhold til andre samarbejdspartnere.

Synlige servicepunkter i biblioteket

Det vakte opsigt, da Hjørring Bibliotek for år tilbage indrettede deres nye bibliotek i samarbejde med Rosan Bosch & Rune Fjord Studio. Et kæmpestort ”Velkommen” på informationsdisken er det allerførste blikfang, der møder borgeren ved indgangen - genialt og enkelt. Læs mere om indretningen af Hjørring Bibliotek i vores case. Denne idé er siden blevet genanvendt på mange forskellige måder i næsten alle danske biblioteker.  

Indgangspartiet i Hjørring Bibliotek. Foto: Per Drustrup Larsen.

Hvordan skal personalet agere i fremtiden?

Tidligere var det almindeligt, at biblioteksmedarbejderne sad bag en skærm ved et skrivebord. Signalet var – ofte utilsigtet – passivitet: Det var op til borgeren selv at henvende sig, hvis han/hun havde brug for hjælp. 

I dag skal biblioteksmedarbejderen befinde sig sammen med borgeren ved en betjeningspult eller ved en lille betjeningsø midt i rummet eller færdes mellem reolerne. I dag er signalet: Hvad kan vi sammen finde ud af her ved skærmen?

Betjeningspunkt i Vejle. Foto: Lone Ulvbjerg.

Nye synlige betjeningsøer kan have mange forskellige udtryk

Betjeningspunkt i Gladsaxe Bibliotek med ordet ”Velkommen” diskret præget på diskens højre side. Foto: Bruno Hansen.

Servicepunktet er en disk for medarbejderen på en synlig frontpost.

Den servicerende medarbejder i biblioteket skal være synlig

Selvbetjening er almindeligt på bibliotekerne, men alle kan få hjælp og vejledning. Det sker oftest i servicezonen, hvor borgeren allerførst møder bibliotekets mange tilbud. Der er eksempler på biblioteksindretninger, hvor det kan være vanskeligt at finde frem til en medarbejder, der kan vejlede.

I dag færdes borgere og biblioteksansatte ofte i multifunktionelle rum, hvor biblioteket er et af flere tilbud i et kulturhus, der kan rumme fx borgerservice, sundhedscenter, IT-café, pædagogisk læringscenter og turistinformation. Disse multifunktionelle rum og fysiske indretninger inviterer i endnu højere grad til, at biblioteksmedarbejderne er synlige og lette at kontakte.

De senere års udvikling i bibliotekerne har haft øget fokus på nye krav til medarbejderne, og der er eksperimenteret med nye servicemetoder:

Aalborg Bibliotekerne har i samarbejde med Silkeborg og Herning kørt et projekt om værtskab sat fokus på behovet for en ændret tilgange til borgerne. I værtskabsprojektet handler medarbejderne ud fra en gæstestrategi, samt behovet for synliggørelse/uniformering i form af en vest, T-shirt etc.

På Aalborg Bibliotek består medarbejdernes uniform af en T-shirt og en keychain, som gør dem synlige for bibliotekets gæster.

Ensartet påklædning lyder ofte negativt i bibliotekskredse. Derfor er uniformering eller visuel identifikation også fortsat til diskussion på mange biblioteker.

På Aars Bibliotek har man benyttet sig af bibliotekets makerspace til at producere T-shirts til medarbejderne. På denne måde kan man nemt forny designet og inddrage medarbejderne direkte i forhold til uniformering.

Den servicerende medarbejder uden for biblioteket skal også være synlig

Udadvendte aktiviteter kan afgøre, hvordan biblioteksmedarbejderen skal se ud: Det kan give synlighed og god mening med en kampagneskjorte eller T-shirt, hvis man deltager i udadvendte aktiviteter sammen med andre organisationer og samarbejdspartnere.

Frederikssund Bibliotekernes medarbejdere i synlige blå kampagneskjorter til sundhedsdag i gågaden.

Hvis medarbejderne laver udendørs- og opsøgende arbejde, er det fx nødvendigt med en vinterfrakke med logo på reversen, for at signalere hvor man kommer fra – her i forbindelse med projekt ”Ud af vagten” for Aarhus Kommunes Biblioteker. Foto: Poul Helge Andersen.

Et eksempel på en kompetenceprofil til medarbejdere i et større udviklingsprojekt om samarbejdet mellem biblioteker og skoler indeholder følgende anbefalinger:

  • Medarbejderen skal først og fremmest være professionel, initiativrig og en god (projekt)leder
  • Medarbejderen skal være en god formidler og en god netværker
  • Medarbejderen skal være i besiddelse af biblioteksdidaktiske kompetencer
  • Det er en fordel, at holde af at arbejde med børn og formidle i børnehøjde fx ved at klæde sig ud.

Peddersen og Findus i børnehøjde på Biblioteket i Thy.

17. mar 2017 kl. 15:41

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)