Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Integrerede biblioteker

Mange danske folkebiblioteker eksperimenterer i stigende grad med at kombinere folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i integrerede biblioteker. Etableringen af et integreret bibliotek forudsætter mange overvejelser om indretning og fleksibilitet, da kombinationen af folkebibliotek og pædagogisk læringscenter skal kunne rumme forskellige formål, behov og aktiviteter i én enhed.

BLIK-Græsted Bibliotek. Foto: Per S. Hansen.

Folkebibliotek og pædagogiske læringscentre

Som udgangspunkt har folkebiblioteker og de pædagogiske læringscentre (PLC) hvert sit formål: Folkebibliotekerne er for alle borgere og har bl.a. til opgave at være vært for kulturelle oplevelser - primært i fritiden. PLC’erne skal bidrage til at skabe læring for børnene i skoletiden. Et tæt samarbejde og en kombination af disse to bibliotekstyper kan derfor være en indretningsmæssig udfordring. 

Der er dog også mærkbare fordele ved integrerede biblioteker, idet begge bibliotekstyper har en lang række rammemæssige behov tilfælles. Ved at kombinere de to bibliotekstyper i ét integreret bibliotek, kan der dels spares lokaleudgifter, dels udvikles læringscentre med kulturtilbud til børn og voksne - og bibliotekets åbningstid kan udvides.

Indretning

Der er ingen fast opskrift på, hvor mange m2 der bør være i et ideelt integreret bibliotek. Det afhænger dels af, hvor stor skolen er, og dels af hvor mange børn biblioteket skal kunne rumme ad gangen. Biblioteket skal på en fleksibel måde kunne rumme alle de børn, der kommer samtidig med de øvrige biblioteksbesøgende.

Korskilde Bibliotek. En bruger anvender bibliotekets computer imens en skoleklasse bliver undervist i baggrunden. Foto: Adam Grønne.

Det er en fælles udfordring for både lærere og bibliotekarer at indrette det fysiske bibliotekslokale. Rumløsningen skal kunne fungere som et oplevelses- og læringsrum, hvor brugerne bliver engageret og involveret i fx værkstedsfunktioner, arrangementer og udstillinger, samt har adgang til computere og de nyeste digitale medier – helst når brugerne selv vil det fra 08.00 til 22.00. 

Værd at overveje

  • Hvordan er adgangsforholdene til det integrerede bibliotek? Er der både indgang fra gaden og fra skolen, så ingen føler, at de bevæger sig ind på fremmed territorium?
  • Hvordan skal åbningstiderne være i det integrerede bibliotek? Dette har betydning for adgangsforhold og opstilling af udlåns- og afleveringsautomater samt skiltning.
  • Kan lokalet rumme både børne- og voksenaktiviteter?
  • Er rummet dynamisk og fleksibelt til både oplevelser og læringsaktiviteter?
  • Hvordan kan børn og unge blive inddraget i indretningen af deres (eget) bibliotek?
  • Hvilke værkstedsaktiviteter kan med fordel foregå i biblioteket? Er der et opbevaringsrum tilgængeligt?
  • Hvordan kan tilstødende gangarealer og evt. trappeafsatser anvendes i indretningen?
  • Hvordan skabes kreative rum, som er rare at være og lære i?

BLIK-Græsted Bibliotek er et stort et-rums bibliotek i to etager. I stueetagen er der plads til børn og kulturarrangementer, mens 1. salen er reserveret til studiepladser og voksenområde. Foto: Per S. Hansen.

Fysiske adgangsforhold

Når man planlægger at lave et integreret bibliotek, bør man tænke over adgangsforholdene. Hav gerne en indgang fra både gaden og skolen så ingen føler, at de bevæger sig ind på fremmed territorium. Det integrerede bibliotek må ikke være placeret dybt inde i skolen ad kringlede gange og trapper, for der er grænser for, hvor mange mennesker, en skoleledelse ønsker, skal færdes på skolens gange i undervisningstiden. 

Der skal være adgang til det integrerede bibliotek fra en offentlig vej og allerhelst en parkeringsplads, så der også i de fysiske adgangsforhold bliver signaleret, at biblioteket er tilgængeligt for alle, også hvis man kommer i kørestol. 

En stor del af gavlen bruges til at synliggøre, at her holder både Nordstjerneskolen, svømmehallen samt Helsinge Bibliotek til. Foto: Per S. Hansen.

Indretning der passer alle behov

Det er vigtigt, at det er aktiviteten, der definerer brugen af de forskellige områder i det integrerede bibliotek. Det er altså mindre vigtigt, om rummet er særligt egnet til børn, unge, voksne, skoleelever eller andre brugere. Det kræver en gennemtænkt planlægning af fleksible zoner, hvor områderne lægger op til bestemte aktiviteter. Planlægning af omgivelserne kan på bedst mulig vis påvirke den enkelte bruger til en bestemt adfærd uden samtidig at begrænse valgfriheden.

Mange børn fylder, både fysisk og akustisk, og har brug for plads at muntre sig på. Voksne brugere af biblioteket har oftere brug for stille områder med mulighed for fordybelse og koncentration.

Fleksible rum

Kulturaktiviteter i dagtimerne i et integreret bibliotek stiller krav til fleksible rum og en fleksibel indretning fx reoler og borde på hjul. Trappeafsatser o.l. kan fx bruges som scene til forskellige forestillinger.

Ørbæk Bibliotek er ikke stort. Biblioteket bruger en mobil trappeafsats til både børne- og voksenarrangementer som filmforevisninger, forfatterarrangementer og andre kulturelle aktiviteter. Indretningen kan nemt rumme en hel skoleklasse. Foto: Johnny Wichmann.

På Holluf Pile Bibliotek har et hit gennem mange år været den store og rummelige fortællehule. Den kan skifte farve, indhold og tema og bruges i skoletiden til fælleslæsningsprojekter og i fritiden til højtlæsningsaktiviteter. Fællesbiblioteket er generelt indrettet med mange hyggekroge og gode siddepladser, med mulighed for læringsaktiviteter i mindre tilstødende faglokaler. Foto: Anne-Mette Kjærbye Jakobsen.

Ullerslev Bibliotek i Nyborg betjener eleverne på Vibeskolen samt borgerne i lokalområdet. I 2015 blev der etableret en særlig illustrationsvæg med kendte børnebogsfigurer, som bruges i forbindelse med læseaktiviteter i indskolingen. Væggen fungerer samtidig som en spændende udsmykning i bibliotekets børneområde. Foto: Pernille Poulsen.

Forskellige arbejdspladser

I det integrerede bibliotek skal der være studiepladser til den enkelte, der gerne vil sidde alene, og til mindre grupper. Nogle elever foretrækker at ligge ned, når de skal arbejde, andre vil hellere stå op, så arbejdspladserne skal være forskellige i form og udtryk.

To elever løser matematikopgaver på Ullerslev Bibliotek. Foto: Johnny Wichmann.

Kreative hygge- og læseområder er etableret flere steder for at bryde de lidt traditionelle rammer på Vibeskolen, som huser Ullerslev integrerede bibliotek. Her kan eleverne arbejde i grupper i mere afslappede omgivelser. Foto: Hanne Marie Knudsen.

Studierum på BLIK-Græsted Bibliotek. Foto: Per S. Hansen.

Biblioteket skal desuden have plads til andre brugere, der foretrækker rolige områder til fordybelse. For disse brugere, som ofte er voksne, kan det være en fordel, at voksenromaner, aviser, tidsskrifter og computere er placeret i et selvstændigt område, som ikke direkte appellerer til børn. 

Det er en god idé, at indrette arbejdspladser hvor børn og voksne kan medbringe deres egne computere. Individuelle pladser fylder ikke meget og kan fx etableres ved et vinduesparti, ved en søjle eller enkeltvis rundt omkring i rummet. Studiepladser til mindre grupper kan etableres ved foldeborde, som hurtigt kan skubbes til side, eller som kan benyttes til andre aktiviteter, når der ikke foregår læringsaktiviteter.

Individuelle studiepladser på Dyssegård Bibliotek. Foto: Mathias Olander.

Der skal være plads til kulturarrangementer og andre oplevelser, der kræver siddepladser og udsyn som foredrag, møder i større og mindre grupper, værksteder m.v. Disse områder kan også kombineres med andre funktioner, så de ikke står tomme, når der ikke er større arrangementer. Områderne kan indrettes fleksibelt til funktioner som udstillinger, formidling, information og lignede.

Makerspace, 3D-printere, Lego Mindstorm og andre nye faciliteter og aktiviteter er på vej ind i biblioteker og skoler, og både børn og voksne har stor glæde af bibliotekernes introduktioner til de nye værktøjer.

Her er det en god idé med opbevaringsmuligheder enten i tilstødende rum eller i aflåste skabe til de forskellige produktioner.

CreaLab på Kildegårdsskolen i Herlev. Herlev Bibliotek og Kildegårdsskolen gennemfører et udviklings- og indretningsprojekt i det integrerede bibliotek – nærmere bestemt i kælderlokalerne under det integrerede bibliotek på Kildegårdsskolen. Her inviteres unge fra 7. og 9. klasser samt elever fra den lokale produktionsskole til at indrette deres ”eget” kreative rum på de godt 400 m2. Indretningen sker med hjælp fra professionelle arkitekter og designere. CreaLab indeholder forskellige rum til forskellige aktiviteter: Makerspaceområde, biografområde, læseområde, musikindspilningsområde, plads til studiegrupper og til et træningsområde til fysiske aktiviteter. Konceptet er baseret på, at de unge selv tager initiativ og skaber aktiviteter med støtte fra lærerne i skoletiden. I de unges fritid faciliteres CreaLab af biblioteksmedarbejderne. Foto: Herlev Bibliotek.

Personale

Ud over de fysiske rammer er det også værd at overveje organiseringen, og hvordan personalet i de to biblioteker skal arbejde sammen. Skal der fx være en skarp opdeling mellem de to selvstændige biblioteker med hvert sit faguddannede personale (læreruddannede PLC-vejledere og folkebibliotekarer) eller skal folkebiblioteket og PLC’et indrettes med en fælles ledelse og organisation, hvor personalet hjælper hinanden både fagligt og med konkrete hverdagsopgaver? Det er vigtigt, at medarbejderne oplever gevinsten ved et samarbejde og værdien af hinandens ressourcer.

BLIK ved Græsted i Gilleleje Kommune har gennem mange år været et foregangssted og et spændende bud på et integreret bibliotek. BLIKs løsning på personalesamarbejdet er en tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, der kan hjælpe hinanden i opgaveløsningen om at give det allerbedste bibliotekstilbud til børn og lokalbefolkning.

07. mar 2017 kl. 12:08

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)