Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Flere funktioner under bibliotekets tag

Stadig flere folkebiblioteker indgår i samspil med andre kulturinstitutioner i nye hybride kulturarenaer. Billund Centeret, der udover folkebibliotek huser kirke, teatersal, billedskole, musikskole og konferencelokaler, har været på banen i ganske mange år, andre er af nyere dato. I Middelfart rummer KulturØen bibliotek, biograf, turistbureau og restaurant. I Ordrup er biblioteket tænkt sammen med lærings- og idrætsfaciliteter. På Kulturværftet i Helsingør finder man udover biblioteket, koncertsal, spisehus, udstillingsrum, et kommende Værftsmuseum og en række attraktive mødelokaler. På 2. etage er etableret et mødecenter.

Der kan være mange fordele ved at placere forskellige kulturinstitutioner under samme tag. Til start logistikken: Multikulturhusets brugere får inden for ganske kort afstand adgang til mange forskellige ydelser og aktiviteter. Samplaceringen rummer typisk et potentiale for større eller mindre besparelser i forhold til drift og vedligehold. Og med de forskellige institutioner under samme tag, bliver Multikulturhuset alt andet lige tydeligere i byens rum og i det kulturinstitutionelle landskab. Endelig rummer samplaceringen spændende muligheder for nye flerfaglige samspil mellem institutionerne og det sammenbragte personale. Kombinationsmulighederne er mangfoldige, mens udfordringen ligger i at skabe den synergi mellem parterne, der styrker byen som lærings- og oplevelsesrum. 

Hvad er det fællesejede?   

Hvad skal der foregå i multikulturhusets fællesejede rum? Og hvordan skal husets forskellige institutioner være fælles om at indrette, forandre, opdatere, servicere i det fællesejede? Skal der eksempelvis være roterende vagter, som går på skift blandt personalet i de samboende institutioner? Eller kan der være fordele i at fastholde et gennemgående personale i det fællesejede med primært ansvar for servicering af brugere og den operationelle koordinering af nye tiltag i det fællesejede?

Et større, åbent rum i umiddelbar forlængelse af ankomstområdet kan oplagt udgøre multikulturhusets primære, fællesejede rum. Dette 'fællestorv' skal invitere til ophold. Det kan være rammen for iscenesatte oplevelser, teater, oplæsninger, musik. Det kan også oplagt være rammen for præsentation af titler, nyheder, highlights fra de samboende institutioner. Det kan rumme lounge og cafémiljø. Det kan være en attraktiv ramme for mange af de besøgende, som søger et socialt mødested eller en studieplads, men samtidig ønsker at koble sig på det liv og den dynamik, der udspiller sig i fællestorvet. Det er et rum og en funktion som kræver plads til armbevægelser og muligheden for at aktivere fri gulvplads. Derfor kan man med fordel undgå at materiale præsentationer bliver for kompakte. Mobile reoler, montre og møbler kan styrke fleksibiliteten. Men møblerne må samtidig gerne invitere til længere ophold. Et fravær af statiske installationer kan ligeledes styrke fleksibiliteten og tilpasningsmulighederne. Læs mere om fællestorvets funktioner og hent indretningstips her. 

Værd at overveje:

Skal fællestorvet være et sted hvor de forskellige institutioner i multikulturhuset af egen kraft og drift kan invitere til flere oplevelser i deres specialiserede kulturrum? Eller skal aktiviteterne og materialepræsentationer i højere grad være baseret på fælles satsninger?

Og hvordan skal balancen mellem materialepræsentation og de rammesatte oplevelser på den ene side, og den åbne invitation til brugernes ophold på egne præmisser på den anden side være?

Og hvad er det særejede? 

Hvilke rum og rammer skal omvendt ikke deles? Hvilke funktioner kan med fordel fastholdes i særejede rum? Og hvilke faglige kompetencer kan med fordel fastholdes i særfaglig opgaveløsning?

I forhold til biblioteket handler det måske nok så meget om det mere klassiske biblioteksfunktioner som rammen for videnstilegnelse, biblioteket som læringsrum, med en opdateret righoldig materialesamling. Placeringen i et multikulturhus giver mulighed for at værkstedsfunktioner, kulturscene, mødefaciliteter o.lign., som stadig flere biblioteker skal finde plads til, ofte kan placeres andetsteds i huset. Hermed skabes mulighed for, at biblioteket i sine særejede rum kan fokusere på en attraktiv præsentation af en materialesamling med bredde og dybde samt på at skabe optimale rammer for videnstilegnelse og læring.

Der ligger en særlig designudfordring for biblioteket (og de andre aktører) i forhold til at sikre, at multikulturhusets publikum også søger det særejede. Diagramoversigter suppleret med en daglig opdateret digital oversigt over husets aktiviteter samt tilgængelig guidning fra personalet i ankomstterræn og fællestorv kan bidrage til at styrke både overblik og invitationen til også at søge ind i de særejede rum. 

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan man kan indrette sin rum og funktioner i et kulturhus, som rummer flere institutioner, optimerer deres samspil, eller  har du kommentarer til artiklen, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

08. jun 2016 kl. 14:52

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)