Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Brugerinddragelse

Et designprincip kaldet design thinking fokuserer på brugernes behov og ønsker. Tanken er, at det er borgerne, der benytter sig af bibliotekerne, og derfor er borgerne også nøglen i udvikling og indretning af biblioteker.

Involvering af brugerne

Bibliotekerne står midt i skiftet fra at være medieorienterede til at være borgerorienterede. Det er borgerne, der inspirerer og giver indblik i, hvad der skal forandres. Bibliotekerne er med denne udvikling på vej mod en ny innovationspraksis, hvor der sættes fokus på samskabelse med brugerne. Det handler om at inddrage brugerne og aktivere den viden, de måske ikke ved, de har. Det styrker brugernes ejerskab og engagement i forhold til biblioteket: Fra at være dem, vi designer noget til, bliver brugerne i højere grad en del af processen. Den ny innovationspraksis har været på vej i mange år gennem mange projekter og programmer, der har arbejdet med forskellige metoder til at skabe forandringer sammen med brugerne. 

Design thinking

De brugerinvolverende metoder og tilgange, der anvendes, har mange navne: Brugerdrevet innovation, servicedesign, co-creation og brugerinddragelse. En samlet overordnet betegnelse for udvikling forankret i brugernes behov er design thinking.

Design thinking er en iterativ proces, der er brugercentreret og baseret på en dyb forståelse af brugernes behov kombineret med eksperimenter og prototyper. Det handler om at komme ud og væk fra skrivebordet og mødelokalet – at se verden med friske øjne. På den måde kan vi lære noget nyt om det bibliotek og de brugere, vi kender så godt. Læs her casen om Vesthimmerlands brug af brugerinddragelse

I en design thinking-proces visualiserer man sine idéer tidligt. Her præsenteres forskellige koncepter for brugere i udlånet for at få feedback.

Viden frem for antagelser

Design thinking og servicedesign kan sikre, at vi bygger indretning, teknologi og nye services på baggrund af viden frem for antagelser om brugerne. Det handler altså ikke om at spørge brugerne - det handler om at observere dem og forstå, hvordan de føler og oplever en service eller et besøg på biblioteket.  

Design thinking-processen

Design thinking-processen består af 3 faser:

  1. Inspiration: Lær noget om verden
  2. Idéskabelse: Analyser dét du har lært og få idéer
  3. Afprøvning: Byg prototyper og lær mere om dine brugere

Disse tre faser gentages igen og igen i en iterativ proces.

En ny tankegang

Hvis man vil i gang med at skabe biblioteket sammen med brugerne, kræver det, at man ser samskabelse og design thinking både som en ny tankegang og en metode. En del af processen og problemløsningen er at finde frem til det rigtige problem. Det kræver, at man dels åbner organisationen op og etablerer en fleksibel og åben platform, fx med adgang til data og nye redskaber for brugerne, så de bliver inviteret med i udviklingen. 

Designdrevne metoder

Samskabelsesprocesser er ikke drevne af et fokus på organisationens ønsker eller en idé i maven på en medarbejder, men gennem et fokus på og forståelse af brugernes situationer og behov. Der findes en række metoder, som hjælper med denne indsigt. Det kan være alt fra de små̊ ting som en snak med brugerne, om hvad de kan lide ved en service, og ikke mindst hvad de ikke kan lide.

Metoderne kan dog være ganske omfattende. Hvis I fx vil have et systematisk indblik i brugernes behov, er der brug for mere grundige undersøgelser som workshops, observationer og interviews inspireret af antropologiske studier.

Eksperimenter og lær!

Det er en helt central pointe, at design thinking og samskabelse ikke er at spørge, hvad borgerne har af konkrete ønsker til biblioteket, men at afsløre behov gennem interviews, observationer, visualisering og test af prototyper. Hvorvidt et eksperiment eller en prototype lykkes eller mislykkes er langt mindre vigtigt end den læring, vi har opnået ved at eksperimentere sammen med brugerne. 

Design thinking i biblioteker – også et globalt indsatsområde

Aarhus Kommunes Biblioteker har siden 2013 arbejdet tæt sammen med Chicago Public Libraries og Bill and Melinda Gates Foundation om at sprede design thinking-konceptet ud på det globale biblioteksfelt. Der er i samarbejde med designbureauet IDEO blevet udviklet en metodehåndbog, et toolkit, der viser, hvordan man kan bruge design thinking i biblioteker.

  • Her finder du værktøjer, metoder, cases, som kan inspirere jer til at komme i gang. Der er bl.a. flere værktøjer fra det globale toolkit, der er oversat til dansk.
  • Der findes mange forskellige metoder til at sætte fokus på brugernes behov. Mange biblioteker arbejder med servicedesign, hvor der er metoder til at sætte fokus på at forbedre serviceoplevelser og brugernes rejse i biblioteket. Servicedesign-netværket, der blev etableret i forbindelse med kurset ”Offentlig servicedesign 2015” har en Facebook-gruppe.
  • Center for Innovation i Aarhus Kommune har samlet en række metoder til design thinking.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan man kan indrette sit bibliotek ved hjælp af brugerinddragelse, eller har du kommentarer til artiklen, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

17. mar 2017 kl. 14:39

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)