Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Bibliotekets brugere

Biblioteket byder på jazz. Foto: Hans Henrik Skou, Demoteket.

Hvor det klassiske bibliotek var præget af transaktionelle processer som spørgsmål/svar og udlån/aflevering, er det nye bibliotek snarere karakteriseret ved åbne, dynamiske og relationelle processer. Det bliver samtidig sværere at sætte bibliotekets mange funktioner på en formel, for 'one-size-fits-all' gælder ikke længere. Det enkelte biblioteks indretning, funktioner og tilbud må ses i forhold til dets omverden og herunder ikke mindst de målgrupper, det henvender sig til. I det følgende gives en kort oversigt over de roller, biblioteket spænder over i forhold til de fem vigtigste målgrupper.

Småbørn (0-6 år) og deres forældre

Biblioteksbesøg er blevet et stort hit blandt småbørnsforældre. Lørdag formiddag er det nye børnebibliotek i Kulturværftet i Helsingør fyldt op med barnevogne, legende småbørn og deres forældre, som slapper af, læser højt eller søger inspiration til hjemlån af billedbøger, spil, musik eller andre medier. I Hjørring ligger der i forbindelse med småbørnsområdet VIP-hjørne for Very Important Parents med en sofa og oplysningsmateriale for forældre. I Tårnby er der indrettet et ammerum ved siden af en dukkekrog. Ud over at støtte relationen mellem børn og forældre kan småbørnsbiblioteket ses som et uformelt oplevelsesrum med fortælling, leg og læring som omdrejningspunkt. Biblioteket understøtter læselyst, mediekompetencer og sprogstimulering for både ét og tosprogede børn gennem oplæsning, dramaværksteder og computerspil som f.eks. KidSmart, Legos nye børnevenlige computer, der samtidig bidrager til socialt samvær og integration. 

Rundt omkring på bibliotekerne udvikles der mange bud på småbørnsbiblioteket, eksempelvis 'Grotten' i BIBLIOTEKET på Rentemestervej, multimøblet med hulen fra Ørestad Bibliotek, V.I.P. loungen til Very Import Parents i Hjørring, og legehjørnet i Garaget i Malmø.

Større børn (7-12 år)

De større børn ser biblioteket som et frirum fra forældre og pædagoger. Det skal være et sted, hvor de kan hænge ud, larme, bekæmpe monstre i computerspil sammen med andre, chatte på nettet og dyrke veninderne i en 'tøsehule'. Dette kræver, at biblioteket er indrettet som et robust oplevelses- og møderum, gerne på afstand af/isoleret fra andre zoner. Men samtidig må biblioteket gerne understøtte de større børns søgen efter viden i en opdateret udgave af 'videnstemplet', hvor man i ro og fred kan fordybe sig i bøger og andre medier. Der skal være huller til bogorme og lyttepladser, hvor man kan ligge ned. Endelig kan man som i Malmø Stadsbiblioteks  nye fysiske og digitale sted for de 9-12 årige, Balagen, tilbyde sig som et performativt rum, der understøtter børnenes fortælleevne og egen skaben gennem leg med billeder, tekst og lyd.

Unge - de digitale indfødte

De digitale indfødte er de unge, som er vokset op med adgang til digitale sociale medier og at information er frit tilgængelig i digital form, dvs. den generation der er født efter 1980. De bruger computere, iPads og mobiltelefoner i deres søgning og beherskelse af informationsstrømmen. Samtidig skaber de og former de som 'prosumers' information og kultur på nettet ved at remixe digitale produkter. For dem er det indholdet og ikke teknologien der er væsentlig, og læreprocessen foregår ud fra 'trial-and-error'. Men dette sikrer ikke, at de besidder de digitale færdigheder, der er nødvendig for at anvende internettet og det virtuelle biblioteks tilbud optimalt. Her kan biblioteket øge de unges digitale literacy ved at stille opdaterede digitale teknologier og -medier til rådighed med bibliotekarer som digitale medie-guides og mentorer. I denne sammenhæng er Ørestad Bibliotek et 'state-of-the-art'- eksempel.

Ørestad Bibliotek: Samspil mellem det virtuelle og det fysiske rum i centrum

I selve indretningen af biblioteket efterspørger de unge hygge, dvs. muligheder for at slappe af, men også plads til at studere med adgang til pc’er, mødeborde til gruppearbejde og studierum i en afslappet atmosfære.  Samtidig skal biblioteket skabe rum for co-creation. Det foregår f.eks. når københavnske biblioteker med Demoteket understøtter 'do-it-yourself' kulturen ved at stille fysiske rammer for produktion og scener til rådighed for mødet mellem vækstlag og publikum. På de seks københavnske biblioteker, som deltager, kan alle og enhver med en kreativ åre nu aflevere hvad som helst, og så kan det lånes af hvem som helst med et sygesikringsbevis. Formålet er at gøre den kunstneriske undergrund tilgængelig for alle. I Sverige hvor projektet har kørt med succes de seneste fire år, har de 80 demoteker. Indtil videre har vi i Danmark kun Demotek i de seks københavnske biblioteker, men her vælter det til gengæld ind med bøger, film og musik og andre gode ting, som ikke lige er til at kategorisere.

Undergrund og bibliotek er ikke to ord, man plejer at forbinde. Det kan man roligt gøre på Demoteket. Foto: Demoteket.dk

I Hjørring Bibliotekerne har man valgt at spille på bibliotekets sex-faktor og lagde i september 2012 i forbindelse med studiestart-eventen 'Date dit Bibliotek' hus til omkring 600 unge. Forklaringen på det store fremmøde var måske bibliotekets brug af en reklamefilm, som på i et effektivt billedsprog viser alt det, man kan score på biblioteket som bl.a. gratis internet, bedre karakter(er), kondomer samt ikke at forglemme: Den næste eneste ene.

Hjørring Bibliotekerne spiller på sex faktor i ungefremstød

Voksne

Voksne er den bredeste målgruppe for bibliotekerne. I de foreliggende undersøgelser om voksnes biblioteksbenyttelse er der tre hovedtendenser: Flere kvinder end mænd og flere højtuddannede end lavtuddannede benytter biblioteket. Og: Mange børn besøger biblioteket ifølge med voksne. I den seneste kulturvaneundersøgelse kortlægges biblioteksbenyttelsen blandt de segmenter, som bl.a. Gallup anvender. Resultatet er at det moderne fællesskabsorienterede segment tegner sig for 20,9 pct. mod det traditionelle individorienterede segment, der tegner sig for 3,7 pct. Denne modsætning er central i hele kulturbenyttelsen. Hvis der skal ske en udvikling i de forskellige segmenters benyttelse af biblioteket, må der stå flere klart profilerede tilbud ved siden af de tilbud, de traditionelt stærkt kulturbrugende moderne segmenter benytter.

Figurtekst: Behov for mere individuelle tilbud. Reference: Tendenser i Folkebiblioteksstatistikken og Biblioteksbarometer 2011, juli 2012

Ældre

Ældre er en af de store grupper brugere af det traditionelle bibliotekstilbud. De låner bøger og læser avis, men et stigende antal har også brugt bibliotekernes løbende tilbud om hjælp til at lære at sende en email, bruge deres smartphone, sms’se og nu bruge tablets, som man også kan downloade e-bøger på. Rollen som læringscenter er dermed meget vigtig for denne målgruppe, der også i udstrakt grad bruger de steder, der har borgerservice til kommunikation med det offentlige. Men biblioteket er også et mødested for ældre. Der er læseklubber og andre regelmæssige mødefora og mange biblioteker samarbejder med Ældresagen og Ældremobiliseringen, holder kurser og arrangementer med organisationerne. Roskilde Biblioteker er blevet rollemodel med servicen  Ageforce, som er et socialt web-baseret netværk, der danner udgangspunkt for alle mulige aktiviteter og møder for gruppen 50+.

Refleksion fra visionsgruppen.

Integration

Indvandrere bruger biblioteket mere end etniske danskere. Siden gæstearbejdernes indtog i Danmark i 70’erne har bibliotekerne haft blik for denne gruppes behov. Det er sket ved at købe og skaffe især bøger, aviser og musik på deres sprog. Men biblioteket er benyttet bredt af målgruppen. Markante eksempler i områder med mange indvandrere er avislæseområdet som mødested for mænd, bred benyttelse af computerne og vejledningen på biblioteket. Og som mødested for klubber for børn og unge, især klubber for piger, der ikke må gå andre steder end i skolen og på biblioteket. Mange biblioteker i udsatte boligområder har udviklet medborgercenter-funktioner med særlige indsatser vedr.  sundhed, lær dansk, få en mentor og find job. Borgerservice i biblioteket sås først i udsatte boligområder, hvor biblioteker stillede hjælp til rådighed til at forstå skrivelser og henvendelser fra myndigheder og lignende og har derfra udviklet et bredspektret integrationsorienteret program.

Foto: Per Drustrup Larsen, Hjørring Bibliotekerne

Survey - bibliotekerne om deres tag på brugerne

De danske folkebiblioteker oplever at have godt fat i småbørnsfamilier, i voksne og i ældre. Det viser Kulturstyrelsens kortlægning af nyindretning og nybygning af biblioteker, som blev gennemført i perioden 29. januar til 11. februar 2013. Derimod oplever bibliotekerne, at det kniber mere med de større børn og unge, og at det står helt galt til, når det gælder de socialt udsatte. Samme mønster gentages, når bibliotekerne spørges til deres oplevelse af at kunne tilbyde rum og rammer, der matcher disse forskellige brugeres behov, adfærd og forventninger.  100 pct. af de adspurgte biblioteker placerer brugergruppen voksne indenfor de tre brugergrupper, som deres bibliotek med den nuværende indretning er bedst gearet til. 72 pct. placerer småbørn og deres forældre inden for samme top tre, mens kun 6 pct. placerer unge og 19 pct. placerer større børn mellem 7 og 12 år i gruppen af brugere, som deres bibliotek med sin nuværende indretning er bedst gearet til. Nederst på listen havner socialt udsatte, som ingen adspurgte biblioteker placerer inden for denne kategori.

Der synes altså at være en særlig udfordring for bibliotekerne i deres fremadrettede indsatser omkring nyindretning, der handler om at skabe rum og rammer, der matcher de 7-12 årige børn og de unge ønsker og behov. Og tilsyneladende en endnu større opgave, hvis bibliotekerne skal bidrage til at styrke sammenhængskraften i Danmark gennem en aktiv indsats for at til byde rum og aktiviteter, som kan bidrage til at inkludere socialt udsatte.

De danske bibliotekers vurdering af, hvilke brugere, deres nuværende indretning er bedst gearet til. Figuren angiver, hvor mange pct. af bibliotekerne, der placerer de viste brugergrupper blandt de tre brugergrupper, som man oplever at være bedst gearet til.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til, hvordan biblioteket kan skabe attraktive rum, rammer og aktiviteter, som kan matche forskellige brugeres behov, eller har du kommentarer til artiklen, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.  

13. okt 2016 kl. 14:25

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)