Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Sønderborg Bibliotek workshop

De lokale designworkshops

Modelprogram for folkebiblioteker har gennemført en kortlægning af danske kommuners nyindretning og nybygning af biblioteker. Kortlægningen viste, at næsten to ud af tre adspurgte kommuner har aktuelle planer om at gennemføre større forandringstiltag. Vi testede samtidig kommunernes interesse for at deltage i et forløb omkring et skræddersyet designworkshop forløb. Dette, fordi vi mente, at der er oplagte gensidige fordele i en dialog om, hvordan lokale biblioteker kan udvikle rum og indretningsløsninger, der matcher nye behov. Det viste sig, at der var stor interesse for at deltage. 40 kommuner med i alt 47 biblioteksprojekter ønskede at være med i konkurrencen om de 3 designworkshopforløb, faciliteret af SIGNAL Arkitekter, som er rådgiver på Modelprogram for folkebiblioteker. De tre vindere blev udvalgt efter grundig overvejelse og dialog med en række kommuner. Et væsentligt hensyn har været, at projekterne var på et forholdsvis tidligt stadium i deres idéudvikling.

En af de tre vindere er Sønderbord Kommune som skal bygge helt nyt. Med 94,6 mio. kr. på kommunens anlægsbudget skal der opføres et multikulturhus på havnen. Sønderborg Havneselskab skal opføre huset. Her kan du læse hele rapporten. 

Et nyt multikulturhus på havnen

Sønderborg Multikulturhus indgår som en central spiller i den nye masterplan for Sønderborg havnefront. Masterplanen skal udvikle et gammelt industriområde til et dynamisk kulturknudepunkt - for både byen og regionen. Som planen er nu, skal Multikulturhuset indtage det gamle Ewers Pakhus og tilføjes nybyggeri - et mellemled og en tilbygning. Men denne placering er dog ikke endelig vedtaget. Ambitionen med Multikulturhuset er at flytte en række af byens kulturelle organisationer og institutioner sammen, så de sammen kan skabe ny aktivitet og udvikling indenfor visionsrammen ’Læring, Kunst og Kultur’.

Disse aktører forventes at rykke ind:

  • Biblioteket Sønderborg
  • Det Tyske Bibliotek
  • Kunstskolen
  • Center for Kultur
  • og endelig er der stadig 200 frie m2.

Multikulturhusets aktører.

Multikulturhusets fremtidige brugere

Sønderborg Multikulturhus har børnefamilier og unge som primær målgruppe. Man betragter det som afgørende vigtigt at skabe et naturligt tilhørsforhold for hele familien fra start af; og at Multikulturhuset skal kunne tilbyde relevante aktiviteter til alle familiens medlemmer i attraktive rammer. Derudover er ambitionen naturligvis, at de forskellige kulturinstitutioners nuværende brugere følger med, når de flytter ind i det nye Multikulturhus. Eksempelvis bibliotekets brugere, heriblandt en stor og trofast gruppe af voksne og især ældre brugere.

  • Den nyetablerede Kunsthal, som vil være Multikulturhusets nærmeste nabo på den nye havnefront, vil primært udgøre en ramme for formidling af digital kunst, hvor de besøgende primært er kulturforbrugere. Multikulturhuset kan etablere et spændende, komplementært samspil med Kunsthallen ved at tilbyde attraktive rammer for brugernes egen aktive kulturproduktion.
  • Havnefronten vil være nærmeste nabo og transzone til Multikulturhuset. Der ligger umiddelbart et stort potentiale i at skabe aktiviteter og oplevelser i udearealet, samtidig med, at der ”rulles en rød løber ud” med invitation til at søge inden for i Multikulturhuset.
  • Byens erhvervsliv, start ups og ildsjæle kan inviteres inden for i Multikulturhuset med tilbud om eksempelvis gratis pc-understøttede arbejdsstationer i 'urban offices', møderum og værkstedsfaciliteter. Skal der skabes værdi for Multikulturhuset og dets andre brugere, kunne en del af aftalen gå på, at besøgende virksomheder og start ups forpligter sig på én eller flere dage at åbne maskinrummet op, og fortælle om deres praksis for et fremmødt publikum.

Multikulturhusets fremtidige brugere

Det performative rum

'Det performative rum' er baseret på kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det sigter mod aktiv skabelse, men det performative rum kan også være kreativt og æstetisk læringsrum. Her er der tale om workshops af forskellig art: skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere, innovationsworkshops, filmværksteder mv. Det performative rum stiller typisk krav om værktøj og materialer. Store bordflader er alt andet lige et godt inventar. Der skal gerne være mulighed for at rode og svine, og for sikker deponering af deltagernes work in progress. Alt andet lige krav, der ikke løses bedst i et åbent strøg med megen aktivitet. Men omvendt kan der være god ræson i at løfte den gode aktivitet ud til bibliotekets bredere publikum for at trække nye kunder til.  

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på det performative rum. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Møderummet

'Møderummet' er baseret på deltagelse. Det spænder fra at deltage i arrangementer om (lokal)politiske spørgsmål eller aktuelle problemer over læse- og studiekredse til facilitering af communities og netværk. 'Møderummet' danner ramme for det passive fællesskab á la cafélæsende gæster, over ad hoc prægede møder til tilbagevendende, programsatte møder for eksterne brugere, eksempelvis det lokale ældreråd. Stadig flere biblioteker har egen café og dyrker arkitekten Jan Gehls pointe om attraktionen af de ”passive fællesskaber” – at man ynder at placere sig tæt på et hovedstrøg og aktivitet, også selvom man i udgangspunkt har taget arbejde med, der kræver ro og fordybelse. Men rigtig mange biblioteker vælger også at trække arbejdsstationer ud i kantzonerne, og hér skal man måske se kritisk på, hvilke møderum, der benyttes mest.

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på møderummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Inspirationsrummet

'Inspirationsrummet' er baseret på oplevelser. Det vil typisk indeholde adgang til materialer med litteratur, kunst, film, musik, underholdning og spil, til arrangementer med kunstnere og lignende. I en tid hvor stadig flere titler bliver tilgængelige på forskellige virtuelle platforme, er bibliotekets rolle i mindre grad at sørge for, at de besøgende finder det, de har brug for, men i højere grad også, at de finder det, de ikke vidste de havde brug for. En stor udfordring for bibliotekerne i den forbindelse er effektivt og uden at være påtrængende at guide de mange forskellige brugere til oplevelser og aktiviteter, der matcher deres behov. 

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på inspirationsrummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Læringsrummet

'Læringsrummet' som er baseret på at opdage og lære nyt. Det indeholder f.eks. uformelle læringskurser, e-læringsfaciliteter, foredrag, adgang til videnressourcer og spørgetjenester. På mange biblioteker er læringsaktiviteterne baseret på it, måske er det ligefrem kurser i brug af it. Det stiller særlige krav til 'læringsrummet'. Det er en aktivitet, som typisk kræver fastholdelse af opmærksomhed på en fælles opgave. Det stiller også krav om udstyr, pc’ere og arbejdsborde.. Det kan derfor oplagt foregå i tilbagetrukne, semi-lukkede rumligheder. Men biblioteket skal også indfri en intention som læringsrum for børn, og her er det måske ikke et læringsrum á la kontormiljø, der er behov for, men et læringsrum, som kan understøtte en mere aktivitetsbaseret legende tilgang til læring. 

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på læringsrummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Udnyt døgnrytmen

Alle biblioteker og multikulturhuse har mønstre i benyttelsen, også tidsmæssigt. Hvis man ønsker at udnytte sine rammer og ressourcer optimalt bør der være øget opmærksomhed på om man gennem systematisk understøttelse af døgnrytmen i indretning og aktivitetstilrettelæggelse kan øge benyttelsen og borgernes udnyttelse af rammerne. Derfor havde en af øvelserne ifm. designworkshoppen i Sønderborg haft fokus på Multikulturhusets døgnrytme, og hvordan der kan skabes plads til flere aktiviteter og brugere, og samtidig sikres velfungerende rammer for alle aktiviteterne.

Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Designudfordringer

FLEKSIBILITET, AKTIVITET OG ZONERING

Et meget centralt ønske blandt designworkshoppens deltagere, var at det nye Multikulturhus skulle indrettes så fleksibelt, at alle brugere, uanset alder, behov og adfærd, skal kunne finde velegnede rammer og professionel hjælp i en åbningstid, der gerne må ligge meget tæt på 24/7. Udfordringen er naturligvis, at fleksibilitet og tilpasningsdygtighed i sig selv ikke kan løfte ambitionen om, at alle brugere skal have adgang til alt på alle tider. Multikulturhusets rum og ressourcer er ikke uendelige.

Høj fleksibilitet kræver planlægning: At sikre den spontane besøgende adgang til en righoldighed af forskelligartede aktiviteter og tilbud i Multikulturhuset kræver overskuelighed og måske guidning. Jo mere opdateret, overskuelig og præcis denne guidning er, jo flere spillefelter for oplevelse og aktivitet åbner sig for opfyldelse af spontane behov. Men det optimale match af aktivitet og brugerprofil opnås bedst ved målrettet kommunikation og arbejdet med tydeligt deklarerede aktiviteter og tilbud. Det samme gør sig gældende for kvaliteten af serviceydelsen.
Multikulturhusets ønske om at kunne tilbyde en mangfoldighed at aktiviteter kræver planlægning og bookning, hvis flere funktioner skal kunne fungere i de samme rum og trække på de samme ressourcer. Og det kræver mere planlægning, booking og ressourcer, hvis de samme rum skal tilpasses, så de optimalt kan understøtte de skiftende brugeres aktiviteter.

Sådan optimeres oplevelsen for den spontane bruger:

  • Kulturkalender i ankomstområdet kan bidrage til at skabe overblik og guide
  • Velkomst/reception/info-desk med guidning – opsøgende personale
  • Plantegning/ funktionsdiagram/ over biblioteket – hvor finder man hvad? Fra analog til digital
  • Tydelige markeringer af zoner og tematiseringer af materialesamlinger
  • Tydelig markering af mulighed for at aftale én til én sparring med personale - i både bibliotekets fysisk rum og i det digitale (som kan foregå på et tidspunkt, der kan passe begge parter)

I forhold til målsætningen om stor rumlig fleksibilitet, skabes de bedste resultater ved at tænke mindre i fleksibilitet og mere i aktivitet, adfærd og antal brugere, og herfra i hvilke funktionsområder eller zoner Multikulturhuset skal kunne tilbyde for, at de mange forskelligartede aktiviteter kan udspille sig i rumlige rammer, som bedst muligt understøtter den givne aktivitet og ikke bare i et tilfældigt, ledigt hjørne.

En række mere ad hoc baserede aktiviteter kan oplagt udspille sig i 'fællestorvet' – Multikulturhusets store, fællesejede inspirationsrum - et område kendetegnet ved god plads og muligheden for at arbejde med forskellige situationsbestemte indretningsløsninger.

Eksempelvis at etablere en scene med tilskuerpladser eller skabe plads til en tematisk udstilling. Heroverfor skabes der givet bedre rammer for kreative aktiviteter, it-undervisning og lign. hvis multikulturhuset også kan tilbyde specialiserede og auditivt afgrænsede rum, hvor aktiviteten understøttes af redskaber og materialer og ikke forstyrres eller forstyrrer andre brugere.

Forskellige zoner der kan understøtte aktiviteter og behov.

FÆLLESEJE OG FÆLLES ANSVAR

Multikulturhuset skal være rammen for at Biblioteket Sønderborg; Det Tyske Bibliotek; Kunstskolen; Center for Kultur samt en endnu ukendt aktør med i samspil skal kunne tilbyde en bred vifte af høj kvalitetstilbud med et fælles fokus på ”læring, kunst og kultur” til Sønderborgs borgere.
Men hvad skal husets aktører være fælles om? Hvad skal der foregå i det fællesejede? Hvordan skal Multikulturhuset være fælles om at indrette, forandre, opdatere, servicere i det fællesejede? På det operationelle niveau er det væsentligt at overveje om der skal være roterende vagter eller om der kan være fordele i at fastholde et gennemgående personale i det fællesejede med primært ansvar for servicering af brugere og den operationelle koordinering af nye tiltag i det fællesejede.
En idé som kunne styrke koblingen mellem det strategiske ønske om at skabe tværfaglig synergi i samspillet mellem Multikulturhusets aktører og den operationelle udførsel af ambitionen kunne være at arbejde med et ”årshjul”, som rummer en række større fælles satsninger, som har tematisk bredde til at hver af husets institutioner kan bidrage med kompetencer ifm. forberedelse og gennemførsel.

"Årshjul"

HVAD ER SØNDERBORG MULTIKULTURHUS
UNIKKE PLATFORM

Multikulturhuset har udsigt til først at stå færdigt i 2017. Om det kommer til at ligge i en dramatisk opdateret udgave af det gamle pakhus ved havnen er endnu usikkert, ligesom der stadig mangler at blive indkredset en aktør i det partnerskab af kulturinstitutioner, som skal rykke ind i det nye hus. Men allerede nu ved vi, at Multikulturhuset langt fra vil være den eneste kulturinstitution i Sønderborg og i det Sønderjyske opland.

Det kan derfor være en rigtig god idé at få kortlagt, hvor de samflyttende kulturinstitutioner i dag leverer kulturel merværdi eller har etableret en unik kulturplatform med engagerede, trofaste brugere, men det er naturligvis lige så vigtigt at tænke fremad:

- Dels hvordan institutionerne i fællesskab kan finde sin unikke platform i det sønderjyske kulturlandskab.

- Dels, og måske endnu mere vigtigt i en overordnet velfærdsøkonomisk betragtning, hvordan Multikulturhuset kan bidrage til at demokratisere adgangen til kulturelle oplevelser i byen og i det sønderjyske – så man ikke kun bygger på de ressourcestærke og aktive kulturforbrugere.

Hvad udgør Multikulturhusets unikke platform?

Kick off

SÅDAN SÆTTER VI I GANG!

En sidste øvelse på workshoppen var en kort brainstorm session, hvor deltagerne skulle udvikle bud på, hvordan man lavede et fælles kick off-arrangement for det nye Multikulturhus, der kan forløse ambitionen om flerfaglige synergier, have lokal relevans og trække et stort publikum.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du kommentarer til denne case, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

15. jun 2016 kl. 09:27

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)