Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Billund Bibliotek workshop

De lokale designworkshops

Modelprogram for folkebiblioteker har gennemført en kortlægning af danske kommuners nyindretning og nybygning af biblioteker. Kortlægningen viste, at næsten to ud af tre adspurgte kommuner har aktuelle planer om at gennemføre større forandringstiltag. Vi testede samtidig kommunernes interesse for at deltage i et forløb omkring et skræddersyet designworkshop forløb. Dette, fordi vi mente, at der er oplagte gensidige fordele i en dialog om, hvordan lokale biblioteker kan udvikle rum og indretningsløsninger, der matcher nye behov. Det viste sig, at der var stor interesse for at deltage. 40 kommuner med i alt 47 biblioteksprojekter ønskede at være med i konkurrencen om de 3 designworkshopforløb, faciliteret af SIGNAL Arkitekter, som er rådgiver på Modelprogram for folkebiblioteker. De tre vindere blev udvalgt efter grundig overvejelse og dialog med en række kommuner. Et væsentligt hensyn har været, at projekterne var på et forholdsvis tidligt stadium i deres idéudvikling.

En af de tre vindere er Billund Biblioteks lokalafdeling i Billund Centret, som skal ny-indrettes til at kunne matche nye funktioner, blandt andet funktionen som skolebibliotek for en ny international skole. Her præsenteres på kort form resultaterne af det forløb omkring en lokal designworkshop som er gennemført i perioden april – juni 2013. Her kan du læse hele rapporten. 

Placering; Billund Centret

Billund Centret har i år fejret 40 års jubilæum. Centret rummer i dag udover biblioteket en koncertsal, kulturskole, kirke, lokal historisk arkiv samt nogle mødelokaler, som alle foreninger kan bruge gratis. Centret er åbent fra 8 til 22 på alle ugens dage, fungerer som et socialt samlingspunkt for mange af Billunds borgere og danner rammen for mange af byens kulturaktiviteter.

Centrets ’huse’ bindes sammen af et stort fællesareal - en indre gade, med åbne pladsdannelser. Det åbne areal danner ramme for mange udstillinger, basarer og messer. Børnehaven som lå i nabofløjen er væk, der er nu midlertidig dagpleje. Den flytter dog og skal samles i ny større daginstitution. I stedet rykker Billund Erhvervsfremme ind i ca. halvdelen af lejemålet. Fra 2014 får de sandsynligvis hele lejemålet. 

Centrets café er forpagtet ud. Kirken har udover gudtjenester en del forskellige kulturarrangementer. Lokalhistorisk arkiv råder over et par lokaler i centret. Billund garden har til huse i det tidligere børnediskotek i kælderen, som også huser et amatørteater og et kreativt værksted. 

Billund Bibliotek

Billund Bibliotek udgør en integreret del af Billund Centret. Udover en lille forsal til ophold samt et lille personaleafsnit nær ankomstområdet består biblioteket af ét stort rum, hvor alle kerneaktiviteter skal foregå. Som tidligere beskrevet råder Billund Centret også en kulturscene, værkstedsfaciliteter og mødelokaler af forskellig størrelse, men disse er placeret andre steder i centret. Biblioteket er et af 4 biblioteker i Billund kommune; hvor Magion i Grindsted er hovedbibliotek, mens der også ligger filialbiblioteker i Vorbasse og Sdr. Omme. Alle fire biblioteker er placeret i centre og alle inkluderer Borgerservice. Billund Bibliotek skal snart have indført længere åbningstider, som kombinerer betjent og selvbetjent bibliotek. Man håber, at den udvidede åbningstid vil styrke aktiviteterne i både Billund Centret og i biblioteket.

Forareal: Er en del af det åbne fællesareal. Her er placeret borde og magasiner.

Ankomst: Bog displays, skranke for bib + borgerservice.

Samling:  Relativ tæt og massiv materialepræsentation på høje reoler i bibliotekets voksenafdeling. Børneafdelingen præget af meget frirum.

Særlige zoner: Børne/familiezone

Personale: Forkontor, praktisk + lille praktisk ’værksted’. Kontorer, opbevaring, sortering, borgerservice

Borgerservice: Ligger i ankomstområdet som en del af biblioteket. 

Brugere i fremtiden

LEGO Fonden og Billund Kommune har en fælles vision om, at Billund skal være Børnenes Hovedstad. Børnenes Hovedstad skal være det globale mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet. Her er tale om et unikt offentligt privat samarbejde med en fælles vision om at udvikle Billund til et helt særligt sted for, om og med børn – til glæde og gavn for både byen, kommunen og børn over hele verden. Børnenes Hovedstad er ikke et projekt med en slutdato og ét fastlagt mål. Det er en vision, der hele tiden vil udvikle sig og løbende kaste konkrete projekter af sig. De første projekter i Børnenes Hovedstad er under udvikling.

Lego Hotel, Lalandia, Lego House. Børn og familier fra DK og hele landet kommer og bor der når de besøger Legoland og Lalandia og i fremtiden også det nye Lego House der kommer til at ligge som nabo til biblioteket.

Samspil med biblioteket: Biblioteket kan være et tilbud som en zone der giver ro og nærhed til børn og forældre - forbrugsfrit område.

Den Internationale Skole er en ny nabo til biblioteket, og der er allerede lavet aftaler om et samarbejde.

Samspil med biblioteket: Biblioteket vil gerne kunne tilbyde helt nye muligheder i samspillet med skolerne: lektiecafe, ude-læring. Et nyt, afgrænset ”læringsrum” i biblioteket vil gøre det attraktivt at bruge biblioteket ikke bare som materialesamling men også som et aktiv i undervisningen.

Fremtidens brugere af Billund Bibliotek

Det performative rum

'Det performative rum' er baseret på kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det sigter mod aktiv skabelse, men det performative rum kan også være kreativt og æstetisk læringsrum. Her er der tale om workshops af forskellig art: skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere, innovationsworkshops, filmværksteder mv. Det performative rum stiller typisk krav om værktøj og materialer. Store bordflader er alt andet lige et godt inventar. Der skal gerne være mulighed for at rode og svine, og for sikker deponering af deltagernes work in progress. Alt andet lige krav, der ikke løses bedst i et åbent strøg med megen aktivitet. Men omvendt kan der være god ræson i at løfte den gode aktivitet ud til bibliotekets bredere publikum for at trække nye kunder til.  

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på det performative rum. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Møderummet

'Møderummet' er baseret på deltagelse. Det spænder fra at deltage i arrangementer om (lokal)politiske spørgsmål eller aktuelle problemer over læse- og studiekredse til facilitering af communities og netværk. 'Møderummet' danner ramme for det passive fællesskab á la cafélæsende gæster, over ad hoc prægede møder til tilbagevendende, programsatte møder for eksterne brugere, eksempelvis det lokale ældreråd. Stadig flere biblioteker har egen café og dyrker arkitekten Jan Gehls pointe om attraktionen af de 'passive fællesskaber' – at man ynder at placere sig tæt på et hovedstrøg og aktivitet, også selvom man i udgangspunkt har taget arbejde med, der kræver ro og fordybelse. Men rigtig mange biblioteker vælger også at trække arbejdsstationer ud i kantzonerne, og her skal man måske se kritisk på, hvilke møderum, der benyttes mest.

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på møderummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Inspirationsrummet

'Inspirationsrummet' er baseret på oplevelser. Det vil typisk indeholde adgang til materialer med litteratur, kunst, film, musik, underholdning og spil, til arrangementer med kunstnere og lignende. I en tid hvor stadig flere titler bliver tilgængelige på forskellige virtuelle platforme, er bibliotekets rolle i mindre grad at sørge for, at de besøgende finder det, de har brug for, men i højere grad også, at de finder det, de ikke vidste de havde brug for. En stor udfordring for bibliotekerne i den forbindelse er effektivt og upåtrængende at guide de mange forskellige brugere til oplevelser og aktiviteter, der matcher deres behov. 

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på inspirationsrummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Læringsrummet

'Læringsrummet' som er baseret på at opdage og lære nyt. Det indeholder f.eks. uformelle læringskurser, e-læringsfaciliteter, foredrag, adgang til vidensressourcer og spørgetjenester. På mange biblioteker er læringsaktiviteterne baseret på it, måske er det ligefrem kurser i brug af it. Det stiller særlige krav til 'læringsrummet. Det er en aktivitet, som typisk kræver fastholdelse af opmærksomhed på en fælles opgave. Det stiller også krav om udstyr, pc’ere og arbejdsborde. Det kan derfor oplagt foregå i tilbagetrukne, semilukkede rumligheder. Men biblioteket skal også indfri en intention som læringsrum for børn, og her er det måske ikke et læringsrum á la kontormiljø, der er behov for, men et læringsrum, som kan understøtte en mere aktivitetsbaseret legende tilgang til læring. 

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer udviklet af den bordgruppe som i workshoppens 2. øvelse havde fokus på læringsrummet. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Udnyt døgnrytmen

Alle biblioteker har mønstre i benyttelsen, også tidsmæssigt. Hvis man ønsker at udnytte sine rammer og ressourcer optimalt bør der være øget opmærksomhed på om man gennem systematisk understøttelse af døgnrytmen i indretning og aktivitetstilrettelæggelse kan øge benyttelsen og borgernes udnyttelse af rammerne. Derfor havde en af øvelserne ifm. designworkshoppen i Billund fokus på bibliotekets døgnrytme, og hvordan der kan skabes plads til flere aktiviteter og brugere og samtidig sikres velfungerende rammer for alle aktiviteterne.  

I nedenstående figur præsenteres en opsamling af ideer til brugere og aktiviteter udviklet på workshoppen i forbindelse med 3. øvelse. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Bibliotekets rum - Aktiviteter og sammenhænge

Alle biblioteker er forskellige. De har forskellig størrelse, deres antal af større og mindre rum varierer. Nogle biblioteker udfoldes i ét plan, andre strækker sig over mange etager. Ikke desto mindre har de fleste biblioteker uanset størrelse og planløsning en række zoner tilfælles.

Som tidligere beskrevet består biblioteket i Billund af ét stort rum, som rummer en voksenafdeling, en børneafdeling samt borgerservicefunktion. Herudover en række arbejdsstationer til personalet i et semiafgrænset område. Men som en del af kulturcentret har biblioteket inden for max. 50 meters afstand adgang til en stor kultursal, til veludstyrede mødelokaler og til værksteder. Samtidig ligger centret på en stor naturgrund med meget attraktive udearealer med to direkte adgange fra biblioteket. Derfor havde en af øvelserne ifm. designworkshoppen i Billund fokus på, hvilke særlige krav til rum, faciliteter og indretning, de forskellige aktiviteter og brugere kunne have, og med dette afsæt, hvor de forskellige aktiviteter mest optimalt kunne udspille sig.  

Følgende ønsker vedr. udnyttelsen af rum og rammer til nye aktiviteter fremstod meget tydelige: 

  • Ønsket om at skabe stærkere koblinger til centrets andre rum
  • Ønsket om at aktivere de attraktive udearealer
  • Ønsket om at etablere et afgrænset læringsrum/møderum i en del af det eksisterende biblioteksrum
  • Og endelig ønsket om at biblioteket skulle initiere og invitere til flere kreative, værkstedsbaserede aktiviteter. Men at disse kunne foregå andetsteds i centret.

Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Inde - Udfordringer og muligheder

Biblioteket skal inden for en kort tidsramme udgøre skolebiblioteket for den nye internationale skole, som åbner skoleåret 2013/14. I dag er en stor del af biblioteket indrettet som børneafdeling for særligt mindre børn, mens der ikke tilbydes lignende faciliteter til de lidt større børn i skolealderen.  Samtidig er der begrænsede muligheder for ophold og hyggesnak i voksenafdelingen, som er præget af en ret så massiv materialepræsentation.
Derfor fik deltagerne på workshoppen til opgave at arbejde med hvor der især var brug for nye rum & rammer for at kunne understøtte de ønskede aktiviteter og særlige brugerbehov. Blandt de ønsker og behov, som fremkom på workshoppen, fyldte disse særligt meget:

Inspirationsrummet: Et område i biblioteket som skal indrettes med mulighed for hurtigt at kunne rydde rummet og gøre plads til arrangementer for børn såvel som voksne  

Det kreative værksted: Et værksted for både børn og voksne med mulighed for kreative forløb – på egen hånd eller styret, eksempelvis af inviteret huskunstner. (Dette kan også opnås gennem en opdatering af de eksisterende værkstedsfaciliteter i centret.)

Børnezoner: Særlig zone for de lidt større børn og teenagerne. Fokus på tydelige markeringer af overgange. Zonerne kan oplagt have overlap med computerområder. Herudover en særlig zone for de mindste børn med invitation og redskaber til rolige aktiviteter og fantasileg. Meget gerne med opholdsmuligheder for forældre og pædagoger i kantzonen.

Læringsrummet: Der ønskes et særligt afgrænset rum til læringsforløb og undervisning for større grupper, børn såvel som voksne.

Ude - Udfordringer og muligheder

Billund Centret og biblioteket ligger placeret på en stor naturgrund med meget attraktive udearealer med to direkte adgange fra biblioteket. I dag er der intet samspil mellem biblioteket og de nære udearealer. Derfor fik deltagerne på workshoppen følgende designudfordring: Hvordan skaber man koblende rum mellem bibliotek og by, som kan bidrage til et levende byrum og optimalt til at tiltrække flere besøgende i biblioteket?

Deltagerne barslede med en række ideer og aktiviteter, der kunne bidrage som 'rød løber' til dels at tiltrække flere brugere og dels at udvide bibliotekets rum – ikke mindst i sommersæsonen, hvor der er ganske mange turister i Billund og hermed potentielle brugere til et gratis kulturtilbud som alternativ til LEGO og Lalandia.

Herunder:

Udendørs legeinstallationer: Udfordrer børn til leg og læring - bruge kroppen på nye måder.

Børneværksteder udenfor: Evt. i forbindelse med børneområdet indenfor. Tematiserede værksteder styret af bibliotekarer eller frie eksperimenter.

Væksthus / orangeri: Mulighed for ophold og projektarbejde, der bliver synligt året rundt.

Videnssti: Indbyggede muligheder for at aktivere information og oplevelser. Inspirationssti der inviterer indenfor. Skal vække nysgerrighed for de lokale såvel som de besøgende børn fra hele verden, og lede dem mod bibliotekets inde og ude arealer.

Dogmer

Som en sidste øvelse på workshoppen skulle deltagerne formulere dogmer for det gode partnerskab i fremtidens bibliotek i Billund: Hvordan centrets forskellige institutioner i centret både på det strategisk langsigtede niveau og på det daglige operationelle niveau, kunne styrke samarbejdet om at levere relevante ydelser til Billunds borgere.   

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du kommentarer til denne case, så er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

08. jun 2016 kl. 12:38

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)