Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Inddrag brugerne fra start

Folkebiblioteker indgår i disse år i nye, dynamiske relationer med deres brugere ud fra devisen ’make it your library’ og som en del af tænkningen om co-creation og borgerinddragelse. Det handler om at fremtidssikre biblioteket ud fra flere formål:

  • At skabe et bedre grundlag for bibliotekets service ved at tilpasse sig brugernes ændrede vaner og forventninger.
  • At tiltrække nye brugergrupper, især børn og unge. 
  • At skabe fornyelse og kvalitet i bibliotekets indhold, formidling og design af de rum, den foregår i.

Brugerperspektivet dækker over mange begreber, der betydningsmæssigt ligger tæt på hinanden. I det følgende skelnes mellem brugerinddragelse, brugerdreven innovation og brugerovertagelse

Brugerinddragelse

Brugerinddragelse foregår, når biblioteket involverer brugerne i processen omkring udviklingen af bibliotekets tilbud og indretning. Der bruges en lang række metoder til at indhente viden om brugerens  vaner og forventninger. Det er metoder som 'touch-point-interviews' – korte, enkle interviews her-og-nu, 'cultural probes' – at lade brugerne fortælle deres egen historie gennem fotografi og dagbøger, og mere dialogprægede workshops som 'Village Square' og 'World Café', hvor brugerne og biblioteksansatte kan mødes om diskussion og konkret idéudvikling vedrørende bibliotekets fremtid. Et godt dansk eksempel på brug af workshop-metoden er 'Eksperimentarium – idéværksted for børn'. Her var formålet at indsamle 9-13 åriges ideer til indhold, indretning og kompetencer i fremtidens bibliotek. Det bestod af en fem dages intensiv workshop, hvor børnene gennem leg, læring og oplevelser skabte deres egne visioner for Multimediehuset i Aarhus.

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation kan ses som en mere radikal udnyttelse af brugernes erfaringer. Her får udvalgte brugere lov til at være udviklere af et nyt produkt i praksis. Det kan f. eks. ske gennem inddragelse af lead users og first movers, hvor brugerne selv er de innovative eksperter. I projektet Mindspot har en gruppe unge 14-20 årige fungeret som innovationskraft. De er kommet med forslag til og har selv deltaget i at organisere en lang række arrangementer og aktiviteter med de unges selvformidling i fokus. Det har bl. a. været 24-timers filmmaraton, koncerter med unge bands og indretningen af Spotmobilen, en campingvogn der rykker ud hvor de unge er: på stranden, på torvet og til festivalen.

I Holland bidrager biblioteket i Nieuwegein til den sociale og kulturelle udvikling i byen gennem arbejdet med at udvikle Local files. I dialog med lokalbefolkningen identificeres store samfundsmæssige problemstillinger, som optager Nieuwegeins borgere. Det kan eksempelvis være hvordan man adskiller stat og religion – en i hollandsk sammenhæng ganske konfliktfyldt problemstilling. Biblioteket bidrager med at opbygge præcis viden om problemstillingen gennem egen research, antropologiske studier i lokalområdet, interviews med nøgleinteressenter, oftest kobles ekstern ekspertise også på opgaven. Med denne tilgang oparbejdes rapporter eller såkaldte ”local files”, som behandler problemstillingen baseret på lokale undersøgelser, ekspertviden og evidens. Når man er så langt, inviteres til lokal debat, hvor holdninger parres med viden og evidens og man arbejder sammen om at skabe kvalificerede, fremadrettede løsninger.  En opsamling af debatten og arbejdet med at formulere løsninger indgår efterfølgende også som en del af ”the local file”. 

Artikel om ”the local file”

Brugeroverdragelse

Brugeroverdragelse sker, når biblioteket overgiver en aktivitet eller et rum til brugernes varetægt. Der sker under ansvar og ud fra en forudgående, klar aftale om formålet og rammerne for aktiviteten. Det kan f.eks. være lektiecaféer, hvor frivillige hjælper børn og nogle steder også voksne med lektier, eller it-undervisning, hvor superbrugere står for undervisningen af it-svage medborgere. I andre tilfælde er der tale om overdragelse af selve biblioteksrummet til lokale aktiviteter, som det sker, når Garaget i Malmø låner nøgler ud til lokale foreninger og borgeres åbne arrangementer eller når de åbne biblioteker bruges til arrangementer der er helt borgerdrevne. Eller når unge, kreative iværksættere får overdraget et eget rum til rådighed, hvor de kan udfolde deres projekt et halvt år af gangen, sådan som det planlægges i Helsingørs nye bibliotek. På denne måde styrkes relationerne til de lokalsamfundet, samtidig med der tiltrækkes nye brugergrupper.

Kreativt værksted i Garaget. Foto: Nille Leander

Det skriver Garaget om sig selv:

Garaget är en 580 kvm stor lokal som kan användas till mycket. Lokalen lånas ut kostnadsfritt på kvällar och helger till olika arrangemang. Ni får då egen tillgång till och ansvar för lokalen. Ni har möjlighet att disponera lokalen så att den motsvarar era behov och har sen ansvar för att allt återställs och att lokalen städas.

För att ha arrangemang i Garaget krävs att:

  • Arrangemanget är kostnadsfritt och öppet för allmänheten
  • Ingen alkohol serveras
  • Du bokar lokalen minst 7 dagar innan arrangemanget
  • Du skickar in marknadsföringsmaterial minst 5 dagar innan arrangemanget

Ni har:

  • En idé om vad ni vill göra i lokalen
  • Personella resurser för att utföra det  

Vi erbjuder:

  • 580 kvm lokal
  • Litet kök med mikrovågsugn, kyl, frys, kaffekokare, diskmaskin, diverse porslin och köksutrustning
  • Liten scen med visst scenljus, PA-anläggning, 2 mikrofoner & videokanon
  • Vanliga stolar för ca. 100 personer
  • Ett antal sittgrupper
  • Hjälp med marknadsföring
  • Tips och råd

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du eksempler på eller ideer til, hvordan biblioteket kan styrke sin brugerinvolvering,  eller har du kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

09. feb 2015 kl. 17:10

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)