Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Mere liv på biblioteket

Biblioteket rykker ud.  Foto: Michael Christian Paldan

Det overordnede formål med folkebiblioteket defineres fortsat, som for 50 år siden, som at "fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet", men rammer og midler forandres i disse år dramatisk. Udviklingen er gået fra det klassiske bibliotekarstyrede bogbibliotek til et bibliotekskoncept, der tager udgangspunkt i borgernes behov og interesser, og som organiserer tilbud og aktiviteter på grundlag af en langt bredere oplysningsforståelse end det klassiske dannelsesbegreb.

Tendensen er samlet betragtet mere liv på biblioteket gennem mere programlægning, samspil med partnere, brug af frivillige og borgernes egne aktiviteter. Eksempelvis bidrog der i 2012 fordelt på 59 af landets biblioteker 1.527 frivillige med lektiehjælp, it-hjælp, lydavis mm.

Et hus til mange formål

Det typiske folkebibliotek fremtræder i dag stadig fysisk som et sted, hvor analoge materialer fylder meget, men hvor der anvises mange muligheder for at benytte rummene. Der tænkes i rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov fra den stille studiecelle og læsekrog, åbne arbejdspladser, avis- og tidsskrifts læsezone, over sofagrupper til samtale- og gruppearbejdspladser, rum til møder og fælles aktiviteter, til det højlydte arrangement eller legende børn. Der tænkes i forskellige former for scener, i cafémiljø, og i så lette selvbetjeningsrammer som muligt. En overordnet målsætning er større fleksibilitet i udnyttelsen af rammerne. Biblioteket tænkes som et offentligt rum med en personlig dimension og stor fleksibilitet for at imødekomme lokale behov. 

Status: Færre biblioteker - flere aktiviteter

Hvor besøgstallene er i fortsat stigning, er der færre fysiske biblioteker og færre materialer på hylderne. Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejet af stigningen i udlån af digitale materialer. 

Færre biblioteker - flere aktiviteter. Reference: Tendenser i Folkebiblioteksstatistikken og Biblioteksbarometer 2012, juli 2012

Færre biblioteker - flere forskelligartede behov

I 2012 havde de danske folkebiblioteker 560 ’betjeningssteder’ i Danmark, eller omkring halvdelen af hvad der var tilfældet i 1990. En del af de nu nedlagte filialbiblioteker var kendetegnet ved en vis specialisering både i forhold til indretning, materialer og aktiviteter. Altså en særlig orientering mod visse, prioriterede målgrupper eller det publikum, som har brugt det pågældende filialbibliotek mest – eller med andre ord været kendetegnet ved en pro-aktiv eller reaktiv specialisering. 

I dag er bibliotekslandskabet præget af færre, generelt større biblioteker. De råder typisk over flere kvadratmeter og flere ressourcer, men skal også rumme flere forskellige brugersegmenter med forskellig behov, adfærd og krav. Den måske største udfordring i forbindelse med rum og funktion samspil for folkebibliotekerne i dag er derfor at sikre en høj adaptabilitet i de rum, og det inventar, som biblioteket har til rådighed, samt effektivt og uden at være påtrængende at guide de mange forskellige brugere til oplevelser og aktiviteter, der matcher deres behov. 

Med færre biblioteker stilles større krav om differentiering af tilbud til de tilbageværende.

Udnyt bibliotekets døgnrytme

Alle biblioteker har mønstre i benyttelsen, også tidsmæssigt i form af en døgnrytme. Med kravet om at udnytte rammerne optimalt bør der være øget opmærksomhed på, om man gennem systematisk understøttelse af døgnrytmen i indretning og aktivitetstilrettelæggelse kan øge benyttelsen og borgernes udnyttelse af rammerne. I Ørestad Bibliotek arbejdes der systematisk med at ændre biblioteket fra at være skolebibliotek om formiddagen til at være folkebibliotek om eftermiddagen og kulturhus om aftenen. Midlerne der benyttes til at skifte identitet er materiale- præsentation, bl.a. på de mange skærme, opstilling af møbler og enkel indretning, samt arten af de aktiviteter, der finder sted i biblioteket. Man kan også arbejde med belysning, farver og andre visuelle effekter.

Der er et klart potentiale for de fleste biblioteker i at arbejde med at understøtte døgnrytmen. En tænkt døgnrytme kan se således ud: 

Figurtekst: Bibliotekerne kan tænke i døgnrytme ift. at målrette tilbud og aktiviteter til de mange forskellige brugere.

Om morgenen er der avislæserne, der gerne vil have fred og ro til avislæsningen og måske en kop kaffe. Lidt oppe ad formiddagen kommer børnehaverne og dagplejerne, i virkeligheden to forskellige målgrupper. Dagplejerne kan få et socialt og fagligt mødested på biblioteket, mens børnehaverne kan få afveksling i arbejdet med de pædagogiske målsætninger ligesom et biblioteksbesøg giver andre muligheder for leg. Måske er det en heldig dag med børneteater eller anden underholdning. Mange biblioteker har et særligt område, hvor børnehaverne kan spise medbragt mad. 

Om formiddagen kan der også være skoleklasser der får undervisning i informationssøgning.

Frokostpausetiden ses i amerikanske biblioteker at være et tidspunkt, hvor folk inviteres til et debatarrangement, eller: Spis din sandwich mens du hører en oplæsning, et kort foredrag eller lignende. Der skal bare være et hjørne af biblioteket, der er indrettet til det.

Tidlig eftermiddag er stadig et tidspunkt for skoler. Men her kan også pensionist-arrangementer placeres, hvad enten det er kurser i brug af iPad, foredrag, læseklub eller andet.

Fra midt eftermiddag og frem til lukketid kommer den bredere kreds af folkebiblioteksbrugere, der skal låne eller have hjælp til at løse et søgeproblem, et it-problem i it-vagten eller lignende. Det er også på dette tidspunkt, der er lektie- café, og fyraftensmøder med forskelligt indhold. Her er der den største bredde og variation i benyttelsen.

Aftenen er åben for møde- og kulturhusaktiviteter af forskellig art. På Tårnby Bibliotek er der et samarbejde med AOF Amager, der holder alle sine debatarrangementer og aktuelle foredrag i bibliotekets rotunde med gennemsnitligt hundrede deltagere pr. gang. Der holdes også en række musikalske arrangementer. I nogle af de åbne biblioteker er der plads til arrangementer, som det står borgerne frit for selv at arrangere. Bl.a. i Århus Bibliotekerne etableres der et omfattende program for aktiviteter i alle kommunens 20 folkebiblioteker, hvor der er konsekvent genbrug af ideer og arrangementer, men med en meget høj aktivitetsfrekvens til følge. 

En strategisk udnyttelse af de mønstre, der er beskrevet her, kan understøttes af indretningen, aktivitetsplanlægningen og markedsføringen.

Let adgang til brugerne

Der har i de senere år været stort fokus på brugerne i kulturlivet. Også biblioteker indgår i disse år i nye, dynamiske relationer med deres brugere ud fra devisen ’make it your library’. Ekstremen herfor er 'åbne biblioteker', det vil sige delvist selvbetjente biblioteker, Når biblioteket er åbent men uden betjening, kan borgerne typisk låne materialer, bruge computere og trådløst net, læse aviser og blade, lege, mødes og arrangere egne aktiviteter, i den udstrækning der er rammer til det.

Etableringen af 'åbne biblioteker', er mellem 2010 og frem til i dag vokset fra nogle få i Silkeborg og Aalborg kommuner til 183 på landsplan. Det større antal åbne biblioteker har betydet, at åbningstiden er blevet udvidet betragteligt. Antallet af åbningstimer pr. uge er således steget med 28,6 pct. fra 2011 til 2012.

Herudover opererer stadig flere folkebiblioteker med 'servicepunkter', hvor man som bruger eksempelvis kan få udleveret sine materialer hos den lokale købmand. Pr. juli 2012 var der 77 af disse servicepunkter.

Ryk ud til brugerne

I forlængelse af denne tænkning kommer biblioteket ud-af-boxen, når der etableres strand-bibliotek på Amager Strand med udlån af blade, MP3-aspillere og strandlegetøj, eller når Spotmobilen, en ombygget campingvogn, skaber nye møderum for Aarhus’ unge, eller Biblioteket, NordVest ombygger en parkeringsplads til udendørs kulturhus.

Hovedbiblioteket Aarhus: Spotmobilen – et rullende bibliotekstilbud til unge i Aarhus. Her er den rullet ud i det danske festivallandskab. Foto: Aarhus Hovedbibliotek

Tag med på langfart

Og hvis biblioteket tager med på stranden, hvorfor så ikke tage med på landevejene? Siden 2004 har langturschauffører fra Sønderjylland kunnet låne lydbøger indtalt på cd på deres arbejdsplads. Det er Bov Bibliotek, som i samarbejde med Padborg Transportcenter har åbnet landets første og eneste truckerbibliotek på IDS-Truckcenter, altså der hvor chaufførerne færdes, og hvor der er kan lånes døgnet rundt. Da man startede i 2004 var det meget sprogkurser; men det er langsomt ebbet ud. I dag er det alle former for litteratur, der trækker. Bov Bibliotek stiller lydbøgerne til rådighed for de 600 faste lånere og truckerbiblioteket får nye bøger cirka hver 14. dag.

Biblioteket tager med på landevejen

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du selv eksempler på eller ideer til hvordan, der kan skabes mere liv på bibliotekerne, eller har du kommentarer til denne artikel, er du velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

15. jun 2016 kl. 10:59

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)