Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

Biblioteket som by-udvikler

Folkebiblioteket har igennem de seneste år udgjort en strategisk faktor i byudvikling. Både internationalt og i Danmark indgår nye folkebiblioteksbyggerier således i bestræbelser på at styrke byernes synlighed, image og identitet. Ambitionen er oftest, at det ikoniske bibliotek kan bidrage til styrke byens brand som en attraktiv, fremtidsrettet og oplevelsesorienteret by. Hvor de klassiske bybiblioteker oftest har været placeret i bymidten, hvor folk kommer i forvejen, placeres mange nye folkebiblioteker snarere med henblik på at skabe levende byrum og nye mødepladser i nedslidte bydele, gamle industriområder og lign. 

Den mest markante eksponent for denne tænkning er Openbare Bibliotheek i Amsterdam (OBA), som med sine 28.000 m² også er det foreløbigt største. Biblioteket, der blev indviet i 2007, skulle bane vejen for andre partnere i ændringen fra den tidligere industrihavn til et levende bymiljø med hotel, boliger, butikker og kulturinstitutioner. Strategien er lykkedes, og OBA tiltrækker i dag med sin åbningstid fra 10:00 til 22:00 alle ugens dage, sine udstillinger, scener til events og ikke mindst den gode restaurant på toppen over 7000 besøgende om dagen.

Herhjemme er BIBLIOTEKET Rentemestervej i NordVest med sin forskudte stabel af gyldne bøger et godt eksempel på et bibliotek med en ikonisk kvalitet, der giver den nedslidte bydel en ny identitet. Også Dokk1 i Aarhus er ”et ikon for Aarhus som en vidensby med puls og rødder”.

Kortlæg praksis og analyser behov: Fra den politiske beslutning om at opføre et nyt folkebibliotek til, at biblioteket åbner sine døre for sit publikum, kan der gå ganske lang tid. Det kan ofte være flere forskellige placeringer på spil. Det er måske langt henne i processen usikkert om biblioteket skal bo under samme tag med andre kulturinstitutioner, ligesom der i så fald måske stadig mangler nogle af de aktører, som skal rykke ind i det nye hus. Men selvom det kan være vanskeligt at lægge konkrete planer med så store usikkerheder, kan man i reglen gå ud fra, at det nye bibliotek eller multikulturhus langt fra vil være den eneste kulturinstitution i byen, i kommunen eller i det nærmeste opland. 

Er det et nyt bibliotek, der skal bygges, vil det typisk enten skulle samspille med eller erstatte eksisterende biblioteker. Det er derfor en god idé at få skabt et præcist overblik over, hvor og hvordan de eksisterende biblioteker leverer kulturel merværdi: Hvem er deres mest engagerede og trofaste kernebrugere? Hvilke velfungerende partnerskaber har de etableret med andre institutioner, foreninger og lignende?  Hvilke brugergrupper er der ikke så stærke relationer til?

Skal der etableres et multikulturhus, som samler flere forskellige kulturinstitutioner under samme tag, er det ligeledes en god idé at gennemføre en kortlægning – med særligt blik for at samle kulturinstitutioner, der tilsammen kan nå et bredere publikum. 

Profil, breddebibliotek eller begge dele? Når der skal bygges et nyt bibliotek vil en politisk ambition ofte være at skabe et 'kulturhus' med appel og tilbud til en mangfoldighed af forskelligartede brugere. Et vigtigt strategisk spørgsmål er derfor, om man med sit nye bibliotek ønsker at skabe et breddebibliotek, som kan det meste af det hele for de fleste, eller om man ønsker at skabe et profilbibliotek, som henvender sig til en smallere målgruppe, men som til gengæld kan rigtig meget på denne, smallere platform. Med sidstnævnte ambition vælger nogle biblioteker at dyrke en skarpere profil, som eksempelvis det nye Ørestad Bibliotek, der i særlig grad er et bibliotek for børn og unge eller ved en tematisk afgrænsning af materialesamling og aktiviteter, som eksempelvis Bibliotek 10 i Helsinki. Andre biblioteker, specielt store metropol biblioteker som Malmø Stadsbibliotek med børneafdelingen Balagan, har med succes integreret en specialiseret afdeling med kant og profil under breddebibliotekets tag.

Ikonisk eller i øjenhøjde? Mange af de nye biblioteker, som opføres i Danmark og udlandet i dag, deler en intention om at kunne tiltrække sig positiv opmærksomhed som spektakulære og anderledes bygningsværker og hermed opnå stor tiltrækningskraft. Det lykkes ganske ofte, jf. de mange cases, som er beskrevet i dette modelprogram, se mere om de forskellige cases her.  Men prisen kan være, at de nye ikoniske biblioteker fremtræder elitære, ophøjede og utilgængelige. En anden udfordring kan være, at 'naboen gør det samme'. Rundt omkring i de danske købstæder planlægges og bygges der i disse år ganske mange nye biblioteker og multikulturhuse. De ikoniske købstadsbiblioteker kan hurtigt komme til at konkurrere om de samme oplandskunder, og det 'ikoniske' risikerer hermed at blive hverdagskost for forvænte brugere. Før man bygger, er det derfor værd at se kritisk og nøgternt på ikke bare den ønskelige men også den forventelige brugerflade.

Hvad skal biblioteket kunne? De fleste bygherrer vil dele en vision om, at det nye bibliotek skal være et hus for videnstilegnelse og læring. Til dette formål skal det indeholde en righoldig og opdateret materialesamling samt opholdssteder, hvor man kan tilegne sig viden og fordybe sig i materialerne – analogt som digitalt. Som supplement til denne klassiske funktion, har mange også en vision om at skabe et aktivt kulturhus med levende kulturarrangementer, koncerter og foredragsaktivitet. Herudover ønsker mange sig et hus, som kan bidrage til lokal demokratiudvikling ved at tilbyde attraktive rammer for mødeaktivitet, debataftener og forskellige lokale interessegrupper. Endelig ønskes ofte et hus, som kan danne ramme for brugernes egen, aktive kulturproduktion.

Her kan du læse mere om hvilke typer af aktiviteter og funktioner, der kan udspille sig inden for disse fire overordnede fokusområder og hvilke krav det stiller til bibliotekets rum og rammer: Biblioteket som læringsrum, biblioteket som inspirationsrum, biblioteket som møderum og biblioteket som performativt rum.

Tænk aktiviteter, funktioner og brugere før fleksibilitet: Bygninger, rum og indretning som befordrer optimal fleksibilitet og tilpasningsmuligheder er i høj kurs hos bygherrer, når der skal bygges bibliotek. Udfordringen er naturligvis, at de mange forskelligartede aktiviteter gerne skal kunne udspille sig i nogle rammer, som bedst muligt understøtter den givne aktivitet. Og fordi rum og ressourcer ikke er uendelige, skabes de bedste rum- og funktionssamspil måske ved at tænke mindre i fleksibilitet og mere i aktivitet, adfærd og brugere. Læs mere om bibliotekets brugere her. Og herfra i hvilke funktionsområder eller zoner biblioteket skal kunne tilbyde for, at de mange forskelligartede aktiviteter kan udspille sig i nogle rammer, som bedst muligt understøtter den givne aktivitet. Du kan læse mere om bibliotekets zoner her.

Den gode proces: Når der skal bygges nyt bibliotek, er det vigtigt meget tidligt i processen at inddrage ledelse og personale fra de etablerede biblioteker i kommunen i arbejdet med at beskrive styrker og udfordringer i de eksisterende biblioteksfaciliteter, at kortlægge forskellige brugergruppers adfærd og behov samt at kvalificere visionen for det nye bibliotek, som skal bygges. En vigtig overvejelse i forbindelse med projektets organisering er derfor om den primære projektledelse skal være teknisk eller biblioteksfaglig. Du kan læse mere om, hvordan man kommer godt igennem processen fra politisk beslutning til ibrugtagne byggeri her: ”Den gode proces”.

Bidrag selv på Facebookgruppen

Har du eksempler på eller ideer til, hvordan biblioteket kan bidrage til at skabe liv i byen og som 'city-brander', eller har du kommentarer til artiklen, er du meget velkommen til at bidrage på Facebookgruppen.

10. okt 2016 kl. 09:18

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)