Modelprogram for folkebiblioteker

Kultur styrrelsen

Realdania

foo

New York i Herning

Af Hellen Niegaard
Fotos: Thomas Mølvig

Hedelandets hovedstad skaber nyt hovedbibliotek på rekordtid

På knap to år er det lykkedes Herning Kommune og dens biblioteksvæsen at skabe et helt nyt hovedbibliotek. Fra september 2012 til indvielsen i august i 2014. Opgaven: Ny byudvikling med bibliotek.
Læs her hvordan man har tacklet opgaven i forhold til biblioteksservicen og i forhold til biblioteket som bygning.

I Herning – en provinsby i den mere tyndt befolkede del af Danmark - går de ikke i små sko: New York i Herning, siger de lokale selv om dette nye bud på udformning af et hovedbibliotek. Det er ikke det eneste internationale islæt i biblioteket. Også konceptet for de faglige områder har fået engelske betegnelser. Her afvikles husets store publikumsområder i dag af fire teams: EXPO, Event, EDU og Flow.

Rent krukkeri? Eller er der mening med galskaben? Ja, det tegner det bestemt til.

Herning Bibliotek. Foto: Thomas Mølvig

Byudvikling i bymidten

På byens gågade, et stenkast fra Torvet og rådhuset, har man målrettet arbejdet med en lokal version af det fremtidens bibliotek, der er blevet talt om i snart mange år, og hvis forløbere bl.a. findes i de danske provinsbyer Næstved fra 2004, Hjørring fra 2008 og i Kulturværftet i Helsingør fra oktober 2010. Alle tre steder, hvor biblioteket er tænkt ind som aktivt byudviklingselement.

Det samme er tilfældet i Herning, der stod med en hendøende gågade-del og stadig flere tomme butiksvinduer. Et nedslidt supermarked blev totalt tømt for indmad, og et moderne hovedbibliotek født. Med det gør Herning Kommune for alvor op med det sidste århundredes velkendte danske folkebibliotekstilbud – dét man kom fra, nemlig det hidtidige hovedbiblioteket tegnet af arkitekt Flemming Lassen. Det trængte stærkt til en renovering. Et stort og karakteristisk 1970’er-byggeri i ét plan bygget op om to fløje og et gårdmiljø. Og derfor også placeret, hvor der den gang var god plads, i Hernings udkant i et område præget af store boligblokke og let erhverv.

Nu er biblioteket i stedet rykket ind i bykernen oven i købet til samme gade, hvor man for 110 år siden åbnede Herning Folkebibliotekssamling. Og alt er forandret.

Hvad og hvordan?

Med over fire etager, én under og tre over jorden har Herning gjort op med det lette lyse, nordiske biblioteksbillede. Gennem et bevidst farve- og materialevalg er man gået efter at skabe essensen af et hipt, råt newyorker loft- og industrilignende, åbent bymiljø.

Tricket er: Omkring 90.000 genbrugstegl, masser af industrilamper, ca. 1.300 meter ventilationsrør, en kæmpe vindeltrappe i beton og træ op i huset og en gigantisk opholdstrappe ned i ‘Dybet’, hvor 90% af bibliotekets samlinger befinder sig på stålreoler.

Prikken over i’et: Et gennemgående farvevalg i gråt og stål. Også i det nye BøH-landet for de mindre børn, deres forældre og børnehaver. Suppleret af møbler og tekstilvalg i douce retro blå-grågrønne farvenuancer brudt af orange/gyldent f.eks. med metalstole. Lyder det mørkt og dystert? Det er det ikke!

Med sine store glaspartier mod gadeplan både foran ud til gågaden og bagud til parkering og vejen til stationen og med ovenlys fremstår hele stueetagen som et stort attraktivt være- og mødested, kultur- og mediehus.

Grebene er mange. Jeg vil især fremhæve tre:

Kultur- og forsamlingshus med trædesti

Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og fra det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt.

Herning viser med det nye hovedbibliotek, hvordan man med enkle midler kan revitalisere bygninger og skabe et fristed med appel til alle aldre. Foto: Thomas Mølvig.

Helhed og overskuelige tilbud

Det andet greb: Oplevelsen af helhed, når det gælder hele gadeplanet på ca. 2.100 m2. Op til etagens gennemgående åbne gangareal ligger åbne tilbud. Man mødes af Café Aroma på 200 m2, en professionel café, som drives af eksterne partnere. Fulgt af små 100m2 Platform med aviser og tidsskrifter, en levende væg, et flygel og sceneplads for mindre arrangementer til den ene side. Til den anden side et stort åbent loungelignende opholdsområde, hvorfra der er adgang til både BøH-landet, diverse IT-faciliteter og stillepladser samt til trappe op til møderum og lektiecafé m.v. på 1. sal samt administration o.l. på 2. sal. Eller til en trappe ned til ‘Dybet’. Et eldorado på fem kilometer bogreoler fyldt op af bibliotekets samlinger (450.000 enheder) på over 2.500 m2 – her findes romaner, faglitteratur, musik, børnebøger og lydbøger.

En sorteringsrobot på hver af etagerne klarer afleveringerne. Udlån sker ved høflig selvbetjening – og er derfor også mulig i de mange timer, hvor der nu er åbent uden bibliotekarisk service. Hver morgen fra 8 til 10 og hver aften fra 19 til 21, dog ikke fredag. Lørdag lidt færre timer, men søndag fra kl. 8 til 17.

Kundefokus, værtskab og eksponering

Det tredje greb: En ny organisation og nye formidlingsrammer.
Man har videreudviklet den tidligere projektorienterede organisation hen imod en kundefokuseret model. De tre nye områder EDU, EVENT og EXPO står for formidlingen, når det gælder læring og viden, oplevelser og arrangementer.

Hvert områdeteam består af omkring 10 medarbejdere. 30% af al deres tid bruges i dag til hhv. skabelse af kulturelle events, læringsaktiviteter og eksponering/formidling af den fysiske og digitale samling. Takket være disse mange timer og denne prioritering er det muligt for biblioteket rent faktisk at skabe et stadigt attraktivt og nyt gadeplan. Derudover har man naturligvis publikumsbetjening; fire er på vagt sammen i de bemandede timer. Én er simpelthen værten – og træffes lige ved siden af caféen. Én passer Book-en-bibliotekar servicen, én BøH-landet og én Info-bordet. Alle på vagt er i øvrigt lette at kontakte, for nu bærer alle en særlig sort vest.

Formidlingen i gadeplan sker på flere måder fysisk og digitalt – ud over i det særlige BøH-land for de små – ikke som i traditionelle afdelinger, men via 10 ‘eksponeringssteder’. Disse kan rumme fra 30 til 200 materialeenheder og redigeres løbende. Fire er for både voksne og børn i alderen 7 til 14. Én er for børn fra 7 til 14 år, mens de øvrige er et MIX – bl.a. findes en for nye bøger. 9-skærmsvæg o.l. skal sikre borgerne Danmarks Bedste Digitale Biblioteks oplevelse. Her er det digitale tilbud ligestillet med det fysiske.

Kasper Sonne har lavet bibliotekets frise og er ophavsmand til ’FORDYBET’, som ses over trappen. Bibliotekets overordnede biblioteksindretning har Lammhults Biblioteksindretning stået for inkl. de galvaniserede BCI-stålreoler. Eksponeringsmøblerne kommer fra New Store Europe. Foto: Thomas Mølvig

Hvad siger borgerne og byen?

Tallene taler næsten for sig selv. Mange flere besøgende – 119.000 på halvanden måned. 11.000 flere udlånte materialer end i samme periode sidste år og 2.155 nye aktive brugere på halvanden måned. Hvor man kunne være bekymret og frygte, at færre ville finde frem til materialerne, nu de er placeret i kælderplanet, så tyder tallene på det modsatte. Eller også er det måske bare sådan, at det nye newyorker-hus har tiltrukket flere selvhjulpne og stærke borgere. Det kan ikke aflæses af tallene, og det kan kun fremtiden vise.

På et spørgsmål om brugerne af det gamle bibliotek også er rykket med ind i bymidten, nikker bibliotekschef Pernille Schaltz bekræftende. Men, røber hun, det er da klart, at en proces som denne, gennemført på ganske kort tid sammenlignet med de fleste andre hovedbiblioteksbyggerier, har trukket på alles ressourcer i huset. Dertil kommer, at man i forbindelse med de nye områder også skulle gennem en fase med ‘ansøgning’ om arbejdsområder. Vel at mærke samtidig med at biblioteket blev beskåret med seks stillinger, hvoraf to dog hørte til den nu nedlukkede tidligere midtby-filial. “Men”, tilføjer hun med et stort smil, “alle virker glade over flytningen. Og ikke mindst møder vi megen begejstring for det nye hus blandt borgerne såvel som i byrådet og hos vore mange samarbejdspartnere, hvilket for mig klart viser, at det var den helt rigtige løsning at rykke ind i bymidten”.

Den novemberdag, hvor jeg var forbi det nye hovedbibliotek, oplevede jeg det som imødekommende, fyldt med liv og med mange besøgende. Kun på ét område fandt jeg det nye bibliotek overraskende og problematisk. Nemlig den beskedne plads, som er målrettet de lidt større børn; om det holder, vil fremtiden vise.

En ting er sikkert. Biblioteket i Herning er helt klart et spændende bud på fremtidens bibliotek og et besøg kan varmt anbefales til alle, fagfolk som kulturpolitikere. Tillykke til Herning!

08. jun 2016 kl. 11:02

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk 
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)